United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvor kendte jeg ikke nøje den store Kælder, min Tilflugt i de mørke Aftener, min blodsugende Ven! En for en var mine Ejendele forsvundne hernede, mine Småting hjemmefra, min sidste Bog. På Auktionsdagen gik jeg gærne derned, forat se til, og jeg glæded mig hvergang mine Bøger syntes at komme i gode Hænder.
Her har jeg letvindt gjort en proselyt. Igår han gik med salmebog i lommen, idag han kækt trakterer digtertrommen. Man påstår vel, at vi poeter fødes; men stundom kan en prosaist dog gødes så ubarmhjertigt, som en strasburgsk gås, med rimet sludder og med metrisk vås, så alt hans indre, lever, sjæl og krås, når ud det krænges, findes ganske fuldt af lyrisk ister og retorisk smult.
Alligevel var det ikke saa meget hendes Ord, der saarede ham, som den absolutte Ro, hvormed hun udtalte dem ikke en Sky gik over hendes smukke, unge Ansigt. Saa let var det altsaa for hende at forlade deres fælles Arbejde her. „Længes du saa meget efter at komme til Moskva?“ spurgte han bedrøvet.
Det var en nokså ejendommelig Fremgangsmåde at springe over en hel Verden, forat række mig; der var nu både Antikvarboghandler Pascha og Dampskibsekspeditør Hennechen. Jeg gik og drøfted denne Sag og kunde ikke blive den kvit, jeg fandt de vægtigste Indvendinger mod denne Herrens Vilkårlighed at lade mig undgælde for alles Skyld.
Tænker De aldrig slik blir De aldrig urolig i hjertet av det, Jenny?» Hun bare smilte saa ned og traadte ut en cigaretstump, hun hadde kastet. Hendes ankel skinnet hvit gjennem en klar, sort strømpe. Hun fulgte med øinene en graahvit saueflok, som randt nedover bakkeheldingen midt imot. «Neimen kaffen, Gram! De venter naturligvis paa os » De gik tilbake mot osteriet uten at snakke sammen.
«Nei kjære Dem » hun smilte. «Det vilde da bare være hyggelig se der gik trikken Deres og Heggen kjender De jo fra før, og nu os . Vi skal nok passe paa at faa Dem ekspedert rigtig hjem og saa hvis De ikke er træt.» «Nei træt! Jeg vil forfærdelig gjerne faa være med dere, jeg,» sa Helge ivrig og lettet. De andre tre begyndte at foreslaa kneiper.
Der gik en Times Tid, gik så uendelig langsomt og trægt. Jeg holdt mig en Tidlang i Torvgaden, sad på Trapperne, smutted ind i Portrummene, når nogen kom forbi, stod og stirred tankeløst ind i de oplyste Butiker, hvor Folk vimsed om med Varer og Penge; tilsidst fandt jeg mig en lun Plads bag en Bordstabel mellem Kirken og Basarerne.
Disse Forsinkelser var yderst ubehagelige for Hovedpersonerne i Sammensværgelsen; ikke alene tærede det i foruroligende Grad paa deres Pengebeholdning, men det gjorde dem nervøse, fordi de var nødte til at holde sig i fuldstændig Ro og Afsondrethed. Det vilde have været Vanvid, om de var begyndt at tage Del i Propagandaen, der i Dubravnik saa vel som andre Steder gik sin vante, regelmæssige Gang.
Af alt dette, som jeg således stod og iagttog, var der intet, ikke engang en liden Biomstændighed, som gik tabt for mig. Min Opmærksomhed var yderst vag, jeg indånded ømtåligt hver liden Ting, og jeg stod og gjorde mig mine Tanker om disse Ting, efterhvert som de foregik. Så der kunde umuligt være noget ivejen med min Forstand. Hvor kunde der også være noget ivejen med den nu?
Han har alt faaet Liv i det; og nu saaer og planter han rundtomkring det, mumlende: »Gud vil give sin Velsignelse, Gud vil give sin Velsignelse.» Fremmede gik mange Gange forbi og loe og sagde: »hvormange har det ikke brændt for uden at de ere blevne gale?»
Dagens Ord
Andre Ser