United States or Malaysia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Litt efter litt blev Bill og bøffelkjøttet kjædet slik sammen i deres bevissthet, at de gav ham navnet Buffalo Bill, og det var i deres mund ikke netop noget kjælenavn.
AURELIA. Kun en afmagts slør omkring mig faldt; men mit matte øje fulgte dig; jeg hørte alt, og min kærlighed en hustrus kraft mig atter gav; bryst ved bryst, min Catilina, går vi i vor grav! CATILINA. O, hvor gerne! Dog, forgæves er dit glade håb. Vi må skilles. Jeg må følge hævnens hule råb. Du kan haste let og frigjort frem til lys og fred; jeg må over glemsels-floden, må i mørket ned.
«Det gjør De nok.» Hun tænkte sig litt om. «Hvis De har lyst kan De ikke se op til os drikke te. Vi bor i Via Vantaggio 111 Cesca og jeg pleier at være hjemme om eftermiddagen.» «Tak, det vilde jeg forfærdelig gjerne.» Han stod litt. «Ja godmorgen da. Og tak. Tak for inat.» Han rakte hende haanden. Og hun gav ham sin smale, magre: «Selv tak.»
GREGERS. Om De nu for ham offervillig gav hen det bedste, De ejer og véd i verden? HEDVIG. Tror De, det vilde hjælpe? GREGERS. Prøv det, Hedvig. Ja, jeg vil prøve det. GREGERS. Og har De den rigtige sindsstyrke, tror De? HEDVIG. Jeg vil bé bedstefar skyde vildanden for mig. GREGERS. Ja, gør så. Men ikke et ord til Deres mor om noget sligt! HEDVIG. Hvorfor ikke det? GREGERS. Hun forstår os ikke.
I forreste række saaes høvdingene, som kun med vanskelighet holdt de utaalmodige jægere og de endnu mere utaalmodige hester tilbake. Da alt var rede, gav Plettet-Hale signalet. Som et uveir, som pludselig bryter løs, stormet rødhudene ind paa bøffeldriften, nogen væbnet med bue og pil, andre med lanser, andre igjen med geværer eller pistoler. IÂ
Men den tykke tyskeren begyndte, saa snart han hadde faat pusten igjen, at røke gemytlig paa en av fars store cigarer, og gav os med én gang, from som et lam, „nøkkelen“, efter at vi naturligvis først hadde vist ham ringen og latt ham skru platen
Imidlertid gik de seks reisende til aeroplanet, klatret op ad stigen og gik ind. Dale stod i døren og gav sine sidste instruktioner til førstemand ved fabrikken: „Farvel, Taylor. Hold alt gaaende som vi har fastsat. Men vi kan naturligvis ikke sætte nogen bestemt dato for hjemkomsten.“ „Farvel, hr. Dale,“ svarte manden, „og lykke paa reisen.“
Men da han efter et uhyre arbeide hadde faat samlet alt og gav sin første forestilling i et kjæmpetelt i Omaha, blev det straks en saa enestaaende sukces, at han begeistret brøt ut: «Nu stanser vi ikke, før vi har optraadt i Colosseum i Rom.» Og han fik ret.
Og den Beskrivelse, som de ophidsede Gendarmer gav af Vasily, stod i saa absolut Modsætning til den, man fik af Staldkarlen og Folkene i den Gæstgivergaard, hvor hans Vogn og Heste blev funden, at Politiet til sidst kom til det Resultat, at Manden, der passede Hestene i Gæstgivergaarden og den Mand, der sad paa Bukken under Befrielsesforsøget, var to helt forskellige Personer.
Bill hadde nu redet saa længe, at han gjerne vilde sætte en ny rekord, og han anmodet derfor om at maatte bli sendt avsted med depechene til Sheridan. General Hazen gav beredvillig sin tilladelse, og samme kvelden begav Bill sig atter paa vei til fort Hayes.
Dagens Ord
Andre Ser