United States or American Samoa ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Herre, min Gud og Faderråbte jeg i Smærte, og jeg gentog dette Råb mange Gange i Træk, uden at sige mer. Vinden rasled i Løvet, det trak op til Uvejr. Jeg sad endnu en Stund og stirred fortabt mine Papirer, lagde dem sammen og stak dem langsomt i Lommen. Det blev køligt, og jeg havde ingen Vest mere; jeg knapped Frakken helt op i Halsen og stak Hænderne i Lommen.

Nu kunde De for Eksempel gærne holde Deres Hånd min Stolryg, De kunde gærne fundet meget af Dem selv, kunde De. For om jeg siger noget sligt, sætter De op et Par Øjne, som om De ikke rigtig tror det, som blir sagt. Ja, det er virkelig sandt, jeg har set det flere Gange, De gør det nu også. Men De skal bare ikke indbilde mig, at De er beskeden altid, når De blot tør dy Dem.

Og jeg stamper i Gaden flere Gange og gentager: Hvad skal jeg gører En Herre går just forbi og bemærker smilende: »De bør og begære Dem anholdtJeg efter ham. Det var en af vore bekendte Damelæger, »Hertugen« kaldet. Ikke engang han forstod sig min Tilstand, en Mand, jeg kendte, og hvis Hånd jeg havde trykket. Jeg blev stille. Anholdt? Ja, jeg var gal; han havde Ret.

Jeg har ventet dig i tyve Somre og kaldet dig i alle lyse Nætter, og når du sørged, har jeg grædt herinde, og når du sov, har jeg åndet dig dejlige Drømme ind! . . . . Og den skønne tager min Hånd og følger mig, leder mig frem gennem lange Gange, hvor store Menneskeskarer råber Hurra, gennem lyse Haver, hvor tre hundrede unge Piger leger og ler, ind i en anden Sal, hvor alt er af lysende Smaragd.

Kort sagt, den nye presten blev meget populær paa kort tid. Mange nye ting kom ind i menigheten. Det første den nye prest forandret var liturgien ved gudstjenesten. Pastor Reierson hadde fulgt væsentlig den norske kirkes liturgi. Kun enkelte gange kaldte han paa en lægmand til at begynde med fri bøn før eller efter gudstjenesten. Pastor Setun derimot hadde en egen liturgi.

Det havde været lidt knapt for mig i den sidste Tid; den ene efter den anden af mine Ejendele var bragt til »Onkel«, jeg var bleven nervøs og utålsom, et Par Gange havde jeg også ligget tilsengs en Dags Tid af Svimmelhed. Nu og da, når Lykken var god, kunde jeg drive det til at fem Kroner af et eller andet Blad for en Føljeton.

Han havde været der to Gange i den forløbne Uge, og det var ubetinget klogest ikke atter at vise sig der.

Luward up! Onboard holloy! Now God bless thee, dearest child! bless thee merciful and mild! » Og mens han med Venstren greb om et agterudslængt Reb, trende Gange, fleer end trende, mange mange, med den anden drog han Drengen til sit Hjerte under Udbrud af en Smerte, som kun passed slet for Manden.

Ingen Forklaring. Ikke et Ord. Mine Knæ skalv voldsomt, og jeg støtted mig mod den lille polerede Skranke. Jeg fik forsøge en Gang til. Hvorfor skulde netop hans Navn falde mig ind, da jeg stod langt nede i Vaterland? Det sled nogle Gange i min venstre Side, og jeg begyndte at svede. Hm!

rejste jeg mig og gik. Om det bare havde lykkedes mig denne Gang, denne ene Gang! To Gange havde min Værtinde spurgt mig med Øjnene efter Betalingen, og jeg havde måttet dukke mig ned og snige mig forbi hende med en forlegen Hilsen.