United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
To af dem, en forhenværende Landevejsrøver, ved Navn Berkut, og en Lommetyv, kaldet Kunitzin, var gaaet ind paa at hjælpe Boris og hans Venner med at flygte. Arbejdet med den underjordiske Gang, ad hvilken de skulde slippe bort, gik rask fremad, om en Uges Tid vilde den være færdig. Det var Berkut og Kunitzin, der gravede den.
Han nænnede aldrig at give Maleriet sit Udødelighedsmærke visselig ikke nødvendigt uden for sløvere Øjne for de Heems , Blomsterdigterens, Skyld, »Blomsteraltarets» genifulde Skaber, han, som forholder sig til van Huysum som Pereira til Velasquez og Alonzo de Tobar til Murillos . For hver Gang han greb Penselen til sit Navnetræk kom der nogle Uefterligneligheder af Fluer.
Den uhyre og komplicerede Sammensværgelse, hvis udøvende Haand han skulde være, var allerede i fuld Gang og arbejdede sig langsomt fremad paa sin mørke, underjordiske Vej. En Aften, omtrent fjorten Dage efter Andreys Tilbagekomst til St. Petersborg, sad Advokat Repin i sit Arbejdsværelse og ventede paa sin Svigersøn.
Altid standste den ved Døden, som var sikkreste Beretning; men med hvert et Morgengry vaagnede den ufortrøden som en ny og sikker Gjetning, der fløi ud paa Jagt paany. Sidste Gang Skjærsommertiden o! det er ei længer siden havde jeg min Francis ment med sin Elskte at forene.
Vore kritikere plejede nemlig, hver gang en begyndende forfatter udgav en bog eller fik et lidet teaterstykke opført, at geråde i en ustyrlig vrede og at gebærde sig som om der gennem bogens udgivelse eller stykkets opførelse var tilføjet dem selv og de aviser, de skrev i, en blodig fornærmelse. Som sagt, jeg grublede længe over denne besynderlighed. Endelig fik jeg rede i sagen.
Og imens sagde jeg højt Gang på Gang, så jeg hørte det selv: Men du gode Gud, dette er jo Vanvid! Og jeg drev på lige galt. Efter en lang Stunds Forløb, kanske et Par Timer, tog jeg mig stærkt sammen, bed mig i Læben og strammed mig op det bedste, jeg kunde. Der måtte blive en Ende på dette! Jeg fandt mig en Flis at tygge på og satte mig resolut til at skrive igen.
For flere Aar tilbage, da Zina var kommen ud af Fængslet, havde hun fuldstændig vendt op og ned paa Tanias Tanker, idet hun aabenbarede en hel ny Verden for hende; men Tania havde den Gang kun været et Barn, og den nye Verden forfærdede hende lige saa meget, som den interesserede hende.
Pludselig gjorde hun en resolut Bevægelse og trak Sløret op i Panden; vi stod og så på hinanden et Sekund. Ylajali! sagde jeg. Hun hæved sig op, slog Armene om min Hals og kyssed mig midt på Munden. En eneste Gang, hurtigt, forvirrende hurtigt, midt på Munden. Jeg følte, hvor hendes Bryst bølged, hun pusted voldsomt.
Jeg tog Vejen hjem. Nu hændte der noget forunderligt. Udenfor min Port, lænet op til Gaslygten og midt i Lyset fra denne, står et Menneske, som jeg skimter allerede på lang Afstand, det er den sortklædte Dame igen. Den samme sortklædte Dame fra de tidligere Aftener. Det var ikke til at tage fejl af, hun havde mødt op på selvsamme Sted for fjerde Gang. Hun står aldeles urørlig.
I fire korte, knappe Ord, som ikke levnede Rum for Tvivl eller Spørgsmaal, oplyste han hende om hendes Fejltagelse. Denne Gang ramte Slaget. Hun skiftede Farve, og hendes Mund aabnedes krampagtigt uskønt som naar et Menneske falder ned fra en svimlende Højde og brækker Halsen. „Aa, min Gud!“ stammede hun hæst hun pressede begge Hænder mod Hjertet og lod dem saa falde hjælpeløst ned i Skødet.
Dagens Ord
Andre Ser