United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og han skammet sig, fordi han kunde føle noget slikt nu . Han tørket taarerne av sine vaate, hete kinder og tok sin hat paa bordet . Uten at det var avtalt, gik de forbi den restaurant, hvor de pleiet spise og hvor der altid var mange skandinaver. De blev ved at gaa utover i skumringen, mot Tiberen og over broen, ind i de gamle Borgo-kvarterer.
Døden syntes ham viss; men en rolig haand og et sikkert øie frelste ham Bill fyrte og trods mørket var han saa heldig at ramme bjørnen i gapet, saa kulen gik gjennem hjernen, og den styrtet død til jorden. Dave, som hadde trodd, at han var redningsløst fortapt, baade lo og graat. Han grep Bills haand og sa: Der frelste du livet mit, gamle ven.
Den som har set Buffalo Bill, selvom det bare var paa hans gamle dage, vil aldrig glemme ham.
At søge Pladse havde ikke nyttet mig; de Anbefalinger, jeg gik og viste frem, var blevet lidt gamle og skrev sig fra altfor ukendte Personer til at kunne virke kraftigt; desuden havde disse stadige Afslag udefter Sommeren gjort mig noget forknyt. Nå under alle Omstændigheder var min Husleje forfalden, og jeg måtte gøre en Udvej til den. Så fik det bero med det øvrige sålænge.
At hans far trodde det, lad det gå; for gamle løjtnanten har jo været et fæ alle sine dage. GREGERS. Han har alle sine dage været en mand med barnesind; det er det, De ikke skønner. RELLING. Ja, ja da! Men da så den kære søde Hjalmar var ble't student på en måde, så galdt han straks for det store fremtidslys blandt kammeraterne også.
Pludselig letted han sig med Overkroppen og spytted den ene af Småpigerne ind i Ansigtet; han letted sig atter op og spytted også efter den anden, men traf hende ikke. Jeg stod og så på, at Værten kasted Kortene ned på Bordet, hvor han sad, og sprang hen til Sengen. Han var rød i Ansigtet og råbte: »Sidder du og spytter Folk lige i Øjnene, din gamle Råne!«
FRU SØRBY. Ja, men det er nu visst og sandt, at årgangene kan være højst forskellige. De gamle årgange er de fineste. DEN NÆRSYNTE HERRE. Regner De mig til de gamle! FRU SØRBY. Å, langt ifra. DEN TYNDHÅREDE. Ser man det! Men jeg da, søde fru Sørby ? DEN FEDE HERRE. Ja, og jeg! Hvad årgange regner de os til? FRU SØRBY. Dem regner jeg til de søde årgange, mine herrer.
RELLING. Hvad fan' vil det sige at være dæmonisk? Det er jo bare noget sludder, som jeg fandt på for at berge livet i ham. Havde jeg ikke det gjort, så var det stakkers skikkelige svinet bukket under i selvforagt og fortvilelse for mange herrens år siden. Og så gamle løjtnanten da! Men han har nu rigtignok fundet på kuren selv. GREGERS. Løjtnant Ekdal? Hvad han?
STYVER. Nu er jeg jo officielt forlovet . det er jo mere end forelsket , véd jeg! FALK. Ret så, min gamle ven, jeg holder med dig! Du avanceret har, beståt det sværeste: forfremmelsen fra elsker og til kæreste. Det er dog sært! Jeg skulde fast forsvoret mit mindes faktiskhed i dette nu. Jeg gjorde vers i stilhed på kontoret. FALK. Du gjorde vers ved pulten? STYVER. Nej, ved bordet.
De fire-fem fortørkede juletræerne, som han har gemt på, de er for ham det samme, som hele, store, friske Højdalsskogen; hanen og alle hønerne de er storfugl i furutoppene, de; og kaninerne, som humser bortefter loftsgulvet, det er bamserne, som han gir sig i kast med, han, den spræke friluftsgubben. GREGERS. Den ulykkelige gamle løjtnant Ekdal, ja.
Dagens Ord
Andre Ser