United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !
Afskeden var kort og uden mange Ord de to unge Mænd omfavnede og kyssede Andrey paa russisk Vis og gik derpaa bort ad en Bagtrappe, ad hvilken de uset kunde slippe ud paa Gaden. Andrey skulde som den, der sidst viste sig paa Scenen først gaa tyve Minutter senere. Præcis paa det aftalte Klokkeslæt forlod Andrey Huset. Udenfor var det en herlig Foraarsmorgen med klart Solskin og stille mild Luft.
„Passiar! Rokhalsky er sikker nok,“ udbrød hun og gik hen imod Porten, som hun aabnede. Andrey lagde Mærke til, at der indenfor og paa de hvide Stentrin var Spor af mange og store Fødder, og idet han resolut greb hendes Arm og stak den ind under sin, trak han hende ud paa Gaden.
„Vi kørte altsaa forbi Huset, og da vi var komne lidt hen i Gaden, overlod jeg Vognen til min Kammerats Omsorg og gik den anden Vej, neden om, langs med Floden, hen til Stedet. I
„Jeg skal gøre mit Bedste!“ svarede Tania. „Men jeg frygter desværre, at her heller ikke er synderlig Sikkerhed for ham.“ „Det er alligevel ubetinget det sikreste Sted,“ mente David og tog lidt efter Afsked. Saa snart han var gaaet, løb Tania hen og stillede sig paa Vagt bag Vinduesgardinet hun kunde herfra overse Gaden i hele dens Længde.
I en stille Gade i et af Byens fornemme Kvarterer pegede Zina paa en Række oplyste Vinduer i tredje Etage af et nybygget Hus og sagde til Andrey: „Vi træffer ham i hvert Fald hjemme rimeligvis er der Selskab.“ „De er svært tidligt paa Færde her i Dubravnik og, som det forekommer mig, ogsaa meget økonomiske der er jo ikke en eneste Vogn at se i hele Gaden,“ sagde Andrey.
Hans genfærd ! Jeg kan se hans brustne øje, hans kløvte skjold, hans klingeløse sværd; jeg ser den hele døde mand; kun et , forunderligt, døds-såret ser jeg ikke. "Du falder for din egen hånd, og dog en fremmed skal dig fælde." Så lød hans spådomsord. Nu er jeg falden skønt ingens hånd mig traf. Hvo løser gåden? FURIA. Vær hilset efter kampen, Catilina! CATILINA. Ah, hvo er du?
Hendes Tanke kan ikke fatte min lille desperate Tiltale; hun har slet ingen Bog med, ikke et eneste Blad af en Bog, og alligevel leder hun i sine Lommer, ser sig gentagne Gange ind i Hænderne, vender Hovedet og undersøger Gaden bag sig, anstrænger sin lille ømtålige Hjærne til det yderste, forat finde ud, hvad det er for en Bog, jeg taler om.
„Da jeg fandt, at min Tilhørerkreds var tilstrækkelig rørt, tørrede jeg mine Taarer, greb min Vadsæk og stak af det bedste, jeg kunde. Ude paa Gaden sprang jeg i den første Droske, der holdt.“ „Og din Politimand?“ spurgte Annie. „Fulgte han ikke længer?“ „Nej! han havde endelig faaet nok!
Højere op i Gaden åbnedes et Vindu i anden Etage, og en Pige lagde sig ud af det med opbrættede Ærmer og gav sig til at pudse Ruderne på Ydersiden. Intet undgik min Opmærksomhed, jeg var klar og åndsnærværende, alle Ting strømmed ind på mig med en skinnende Tydelighed, som om der pludselig var bleven et stærkt Lys omkring mig.
Jeg vilde blot give den lille Pige derhenne min Vest . . . . til hendes Fader . . . . Det behøver De ikke at stå og le ad. Jeg kunde bare gå hjem og tage en anden på.« »Ingen Opstyr på Gaden!« siger Konstablen. »Såh, marsch!« Og han puffer mig afsted. »Er dette Demses Papirer?« råbte han efter mig. Ja, Død og Pine, min Avisartikel, mange vigtige Skrifter!
Dagens Ord
Andre Ser