United States or Mauritania ? Vote for the TOP Country of the Week !
En stund efter kunde man se to lykkelige mennesker gaa ned over landeveien fra Glenfield kirke. Det var pastor Reierson og den unge Martin Warnes. Den næste dag, søndag, holdt pastor Reierson sin avskedspræken i Glenfield menighet. Der var mange folk samlet.
„Hvad mener du!“ afbrød hans Ledsagerske ham pludselig i hans Grublerier, „hvis Fangerne var bevæbnede?“ „Det vilde være brillant men hvorledes skulde det gaa til?“ „Jeg tror, det kunde lade sig ordne. Slutteren giver dem alt, hvad de vil for nylig lod han dem faa en Sav og et Bundt Nøgler, han kan lige saa godt overtales til at bringe dem tre smaa Revolvere.
Da snudde den mindste sig halvt og sa noget paa italiensk, lavt og rasende. Helge blev svært skuffet. Han skulde like til at si «Scusi» og forsvinde; men saa sa den høie til veninden: «Uf nei da, Cesca, ikke snak til dem det er meget bedre bare at late, som man ikke merker det.» «Jamen jeg taaler ikke dette fordømte italienerpakket, som aldrig kan la et fruentimmer gaa ifred,» sa den anden.
Hvis Dick havde besluttet at gaa i hundene, saa gjerne for mig. Men slig gaar det, naar folk ikke faar raset ud i ungdommen, saa maa de rase naar de bliver gamle, og da bliver de titusen gange værre. Naa ja. Der gik nogen dage, hvor Dick skinnet lidt op igjen, og hun kom hver middag og onkeldicket ham.
Det er en Fornøjelse, siger jeg dig, at se vore Folk, de vil gaa i Ilden til det sidste! Klokken syv skal vi have endnu et afsluttende Møde her, du vil da faa Lejlighed til at træffe dem!“ Ved den fastsatte Tid begyndte Mændene at komme, en for en. David kendte en Del af dem og blev forestillet de andre som en god Ven.
Og jeg ja jeg tror, jeg kom til at bli rent som en engel av bare glæde, hvis jeg fik mit eget lille barn. Kan du tænke dig no saa vidunderlig deilig som det maatte være?» «Nei,» hvisket Jenny besværlig. «Naar dere er glad i hinanden. Det vilde vel hjælpe over mange vanskeligheter.» «Aa ja da. Hvis det ikke var saa flaut, vilde jeg gaa til en doktor. Forresten, jeg tror jeg gjør det en dag.
For Tania blev denne Tilstand uudholdelig og efter en halv Times Forløb rejste hun sig for at gaa. Andrey søgte ikke at holde hende tilbage. „Bliver det snart?“ spurgte hun. „Ja.“ Han forstod straks, hvad hun mente. „Hvornaar?“ spurgte hun næppe hørligt uden at se paa ham. „Om en Uge!“ svarede Andrey kort.
„Den fattigste Del er vel kommen først,“ bemærkede Zina ligegyldigt. Idet de kom nærmere, opdagede Andrey i et Vindue i Stueetagen lige over for Rokhalskys to gamle Damer, der i synlig Ophidselse syntes at pege op imod den oplyste tredje Etage. En egen Mistanke greb ham. „Vent et Øjeblik her,“ sagde han til Zina, „lad mig gaa først ind, her er noget ved Stedet, som jeg ikke rigtig synes om.“
„Aa nej, han er ikke farlig!“ sagde Andrey beroligende. „Det er en Ven! Han vil rimeligvis tale med Vatajko eller mig! Men gaa lidt bort fra Vinduerne! Manden er meget frygtsom af sig.“ Manden, som Andrey havde genkendt, var en underordnet Skriver oppe fra Raadhuset, som for et ringe Vederlag bragte ham de Nyheder, det var ham muligt at opsnappe.
Hun hadde staat i posthusets forhal og ventet. «Nu skal jeg vise Dem, hvilken sporvogn De skal ta.» «Tak, det var snilt.» Pladsen laa hvit av solskin. Luften var morgenkold og ren endda. Men vogner og mennesker vrimlet travlt ut og ind av de trange gater omkring. «Vet De, frøken Winge jeg tror ikke, jeg tar hjem jeg er saa vaaken, som jeg kan faa blit. Jeg hadde mest lyst til at gaa en tur.
Dagens Ord
Andre Ser