United States or Democratic Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ved Synet af den unge Kone glemte Tania baade Manuskriptet og Georg i en Følelse af overstrømmende Medlidenhed med sin ulykkelige Veninde. Hun vidste, hvor inderligt Zina elskede Boris, og det var første Gang, hun saa hende efter Hjemkomsten fra Dubravnik.
Der turde snart komme en lejlighed NILS LYKKE. I truer mig, fru Inger? Jeg har rakt eder min hånd til forlig. I vægrer eder ved at modtage den. Der er da altså frå nu af åben ufred imellem os? FRU INGER. Jeg vidste ikke, at det fordum havde været anderledes. NILS LYKKE. Fra eders side, kan hænde.
Men hun saa kun hans tætklippede, sorte Haar, stift som en Hestemanke. Han havde trukket sin Stol lidt væk fra Bordet og lænede sig over dens Ryg med Hagen støttet i Haanden, tilsyneladende hensunken i Beskuelsen af nogle Render i de Fyrretræs Gulvbræder. Hun fortsatte sin Læsning.
Men her OLLOVICO. O, ve os, brødre, han har os beluret! Er så den ædelbårne Romers skik? Et kvindeværk er det i vore dale. Frygt ikke; spejden er ej min bedrift; tilfældig kun jeg hørte eders tale. Fra Allobrogerlandet kommer I? I Roma tror I retfærd er at finde? Vend om! Drag hjem! Her råder tyranni og uretfærd langt mer end nogensinde.
Derfor ile Malerierne, hvori dette er Tilfælde, fra Haand til Haand igjennem Aarhundrederne, medens et Digt vilde døe af Boghyldestøv eller endnu forsmædeligere, om ikke Pressen reddede det ved at gjøre det almindeligt som Brostenene. Ogsaa dette Digt vil desuagtet døe før Jan van Huysums Blomsterstykke gjennemlever et Aar til af sin Udødelighed. Aar runde.
Da den kom inden praiehold blev Ratje nødt til at tage hænderne fra ansigtet og svare, og Dick saa da til sin usigelige forbauselse at taarerne formelig silte nedover kinderne paa Ratje. Dick blev saa tankefuld. Han glemte baade at han var vaad og at han frøs. Der havde været sjøforklaring; men nu var den over og Ratje og Darling stod ude paa gaden igjen. Det var saa forbistret underlig.
Det er det, som jeg synes, er det bedste ved at reise at bli alene med sig selv og ikke ha nogen, som vil hjælpe en og raade for en. Det gode, man skylder sit hjem, kan man ikke se og være taknemlig for, før man er borte fra det. Man vet, avhængig av det blir man aldrig mere, efter man engang er blit selvstændig.
Det afrevne Stykke af Brevet laa fristende paa Bordet. Helene havde gættet Sandheden, han havde ønsket at beholde Brevet for, naar han var alene, at fryde sig over disse venlige Ord fra fjerne Venner. Men han kunde ikke gøre det nu, Helene havde ved at gætte hans Tanker ødelagt Glæden for ham. Han stak Brevet i Lommen for at gemme det til næste Dag.
Idet de naadde ytterdøren, skinte lygterne fra en stor sekscylinders- motor like i øinene paa dem. Den stoppet like utenfor døren, og en mand sprang
Luerne rulle ovenover i store Bølger, Bjelker fra den brændende Kirke falde over Huset, ryste det i dets Grundvold, og støde Ilden Aabninger, hvor de kunne gribe ind. »Herind! Herind, Kamerader!
Dagens Ord
Andre Ser