United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg havde ikke nogen Grund til at vide det, der var ingen, som havde fortalt mig noget derom, det faldt mig heller ikke vilkårligt ind, jeg sad og så det med mine egne Øjne, og jeg forstod det straks, til og med i et fortvivlet Øjeblik, hvori jeg sad og regned med Sekstendele. Hvorledes skulde jeg forklare mig det? Jeg gik til Vinduet og så ud; mit Vindu vendte ud mod Vognmandsgaden.
„Det vil han nok gaa med paa,“ garanterte Sir Ralph; og Longley gik igjen til telegrafrummet for at underhandle videre og forklare deres plan om at faa luftpassageren ombord. Imidlertid tok Dale selv plads i styrehuset og manøvrerte flyvemaskinen nedover slik som han hadde forklart de andre. Longley hadde telegrafert besked ned til skibet.
Og dog, hvor forunderligt, når jeg i drømme bygged op mit eget vordende liv, da var altid du min helt, uden at jeg selv vidste det. Nu skønner jeg det hele. Had var det ikke jeg følte. Det var en anende, gådefuld længsel efter dig, du eneste, efter dig, som engang skulde komme for at forklare mig al livets herlighed.
»Jo, nu vil jeg have Dem med.« »Men jeg går ikke med på den Måde.« »De skal naturligvis til en anden,« sagde hun. »Nej,« svared jeg. Men jeg havde Følelsen af, at jeg stod i en ynkelig Stilling overfor denne aparte Tøs, og jeg beslutted mig til at redde Skinnet. »Hvad hedder De?« spurgte jeg. »Marie? Nå! Hør nu her, Marie!« Og jeg gav mig til at forklare min Opførsel.
Jeg vil bare kortest mulig forklare dem, at det blir værst for dem selv, om de nu ikke holder sig væk fra os. Dale og jeg vit føre forhandlingen fra platformen. De holder Dem skjult her med gutterne. Det er jo ikke nødvendig at de faar vite derover akkurat hvor mange vi er her ombord.
Imidlertid skal jeg læse den.« Og han vendte sig igjen ind til Bordet. Der sad jeg. Turde jeg bede om en Krone? Forklare ham, hvorfor der altid var Feber? Så vilde han ganske sikkert hjælpe mig; det var ikke første Gang. Jeg rejste mig op. Hm! Men sidst, jeg var hos ham, havde han klaget sig for Penge, endog sendt Regningsbudet ud, forat skrabe sammen til mig.
Da Hahn kom ud til os var det svært smaat med Dick stakkar. Han bare anket sig og ømmet sig, og det var mig som maatte forklare kjøbmanden, at vi var kommet opom for at varskue om, at vi ikke kunde tage det slæbet ud til Fotlandsvaagen som vi havde aftalt skulde besørges næste dag.
Det ligger paa den anden Side af Bjergene der!“ svarede Boris og pegede frem. „Hvis du tvivler, saa kan du lade den gamle Fyr der forklare dig, hvorledes det kan lade sig gøre i fuld Overensstemmelse med Kejserrigets Love!“
„Nej, hvor kan du tro det?“ svarede Vennen. „Det vilde være rent umuligt; hun vilde jo bringe ham i den ene Forlegenhed efter den anden. Hun bor for sig selv i det Distrikt, hvor hun har sin Gerning.“ Georg tilføjede intet videre, men saa med et underligt Blik hvori der laa baade Ømhed og Sorg op paa sin Ven. Dette Blik forfulgte ofte Andrey; han kunde ikke forklare sig det.
«Det kommer saamen an paa det,» trak Ratje det tvilende ud. «Ja, det skal naturligvis ikke gjøres for ingenting. Vi betaler en rimelig dagpenge for baade folk og skib.» «Kunde ikke grossereren forklare det lidt nærmere?» «Nei, først maa jeg vide om De kan dette eller ikke?» «Naar?» «Aa, der er god tid. Det bliver ialfald ikke før om en fjorten dage.» «Jo, det kan jeg altids klare.
Dagens Ord
Andre Ser