United States or Seychelles ? Vote for the TOP Country of the Week !


HJØRDIS. Hånd værket, Gunnar, skal de tunge dage være forbi; ikke skal jeg da længere af stuen når du kommer; ikke tale umilde ord og døve dit smil, når du er glad; jeg skal klæde mig i pel og i kostelige silkeklæder; farer du i leding, jeg følger dig, rider du i fredsom færd, jeg rider dig næst; ved gildet skal jeg sidde hos dig, fylde dit horn, drikke dig til og kvæde fagre kvad, der kan fryde dit hjerte!

Frem og tilbake forbi det store hospital i byens centrum gik mænd og kvinder, nogen av dem førte barn ved haanden. Alle skulde hjem for at feire jul. Nogen av mændene bar store pakker under armen. De skulde hjem til hustru og barn med julegodt og julegaver. En arbeidsmand kom just nu ut av hospitalet. Han saa meget nedtrykt ut som han steg sagte ned ad trappene og gik ned over gaten.

Og hun forsøkte at si til sig selv, det var meningsløst at ligge og graate slik akkurat som noget skulde være forbi. Da Jenny løp over perronen i Fredrikshald for at faa litt kaffe i restaurationen, stanset hun et øieblik. Der var en lerke, som trillet over hendes hode Hun lukket øinene litt, da hun sat ved kupéruten. Hun længtes alt dit syd igjen.

Som med Dagens Time dennes fagre Blomstring er forbi, Sjelenes med Nattens endes; og naar over Østens Høje Morgenrødens Flammer tændes, lukker du dit Aandeøje, Dødeliges Fantasi!

Jeg gjorde en Afstikker nedom Vandspringet ved Basarhjørnet og drak en Slurk Vand, gik påny, drog mig frem Fod for Fod, tog mig Tid til lange Ophold ved hvert Butiksvindu, standsed og fulgte med Øjnene hver Vogn, som fôr mig forbi.

En Fuldmægtig gik omkring og beså disse Ansøgere, følte deres Arme og gav dem et og andet Spørgsmål, og mig gik han forbi, rysted blot Hovedet og sagde, at jeg var kasseret Grund af mine Briller. Jeg mødte op påny, uden Briller, jeg stod der med rynkede Bryn og gjorde mine Øjne hvasse som Knive, og Manden gik mig atter forbi, og han smilte, han havde kendt mig igen.

kommer der nogen i Trappen. Jeg er øjeblikkelig tilbage i Virkeligheden, genkender Saksen og stikker Knapperne skyndsomt i Lommen. Han vil forbi, besvarer ikke engang min Hilsen, får det pludselig travlt med at se sine Negle. Jeg standser ham og spørger efter Redaktøren. »Ikke tilstede, Di.« »De lyversagde jeg.

Der gik en Times Tid, gik uendelig langsomt og trægt. Jeg holdt mig en Tidlang i Torvgaden, sad Trapperne, smutted ind i Portrummene, når nogen kom forbi, stod og stirred tankeløst ind i de oplyste Butiker, hvor Folk vimsed om med Varer og Penge; tilsidst fandt jeg mig en lun Plads bag en Bordstabel mellem Kirken og Basarerne.

Nu stod han her paa hjørnet av Condotti og Corso og følte en underlig søt beklemmelse, fordi han skulde krydse gjennem gatens myldrende liv og søke sig utefter i den fremmede by han vilde gaa tvers gjennem det hele like til Peterspladsen. Idet han skraadde over gaten, kom to unge piker forbi ham. De der var vist norske, faldt det ham ind i det samme, og han syntes allikevel, det var moro.

Bill kunde saa av driften vælge sig ut de feteste og fineste eksemplarene og skyte dem ned i ro og mak, mens de stormet forbi ham i sin ringgalop. Naar han hadde dræpt saa mange, han ønsket, kanske bare nogen faa, undertiden op til et halvt hundrede, holdt han op med at skyte og gav resten leilighet til at flygte.