United States or Cyprus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg har bare været lidt forsent ude . . . . på en Kafé . . . . Jeg takker Dem så meget.« Han lagde Hånden på Hjælmen, da jeg gik. Hans Venlighed havde ganske overvældet mig, og jeg græd, fordi jeg ikke ejed fem Kroner at give ham. Jeg standsed og så efter ham, idet han langsomt vandred sin Vej, slog mig for Panden og græd heftigere, efterhvert som han fjærned sig.
Hun vekslede nogle Ord med en anden landflygtig, krydsede imellem de mange Rækker smaa Borde, ved hvilke der overalt sad Mænd i Arbejdsbluser, og naaede ud paa Gaden. Klokken var kun halvsyv, hun var sikker paa at træffe Andrey hjemme. Han boede i Nærheden, og efter fem Minutters Forløb befandt Helene sig uden for hans Dør.
Fem minutter omtrent var han derinde, og da han kom ut igjen, saa han aldeles het ut. Frokosten stod paa bordet. „Naa, noget vigtig?“ spurte Dale.
„Fem minutter tilstaaes ikke mer,“ sa Sir Ralph. „Da maa vi avsted. Tony, gi mig cigarkassen.“ De røkte og passiarte en stund, men da Sir Ralph sa at han ikke kunde føle sig tryg før de var i luften igjen, reiste de sig alle for at gjøre sig istand til avreisen. Men da Kerr skulde sætte motorerne igang, kom der et par eksplosioner. Der var noget i veien. „Hallo?“ ropte Dale.
Det var en heldig Idé alligevel, jeg kunde skære dem ud med min Pennekniv og bringe dem hen i Kælderen. Håbet om, at jeg kunde sælge disse fem Knapper, oplived mig straks, og jeg sagde: Se, se, det retter sig! Min Glæde tog Overhånd med mig, og jeg gav mig straks til at tage Knapperne ud, en efter en.
»Nej, det er grejt, at det ikke er værd noget,« sagde jeg; »men jeg tænkte, at det kunde gå under ét med et andet gammelt Tæppe på Auktionen.« »Ja, nej, det nytter ikke.« »Fem og tyve Øre?« sagde jeg. »Nej, jeg vil slet ikke have det, Mand, jeg vil ikke have det i Huset.« Så tog jeg atter Tæppet under Armen og gik hjem.
En slig forargelse maatte have afløb, og det kunde være ganske lærerigt iblandt at høre Jonas Ratje udgyde sin bitterheds skaaler. Men der gik fem minutter og der gik ti uden at den forventede udladning kom. Han bare dampet og dampet paa piben, iltert og uafladelig, og piben snorket af surhed og elendighed. Mig tog han ingen notis af. Lod som jeg var bare luft.
Det var nu femogtyve aar siden menigheten blev stiftet og ved aarsmøtet det aar blev det besluttet at man i juni maaned skulde feire femogtyve aars jubilæum. Petter Hendrickson blev valgt til formand paa arrangementskomiteen. Efter sin vækkelse og omvendelse for fem aar siden hadde han utviklet sig til at bli en meget dygtig arbeider i menigheten som nød alles agtelse og kjærlighet.
Rundt ham sitter de andre fem og skal feire hjemkomsten med ham.
Det havde været lidt knapt for mig i den sidste Tid; den ene efter den anden af mine Ejendele var bragt til »Onkel«, jeg var bleven nervøs og utålsom, et Par Gange havde jeg også ligget tilsengs en Dags Tid af Svimmelhed. Nu og da, når Lykken var god, kunde jeg drive det til at få fem Kroner af et eller andet Blad for en Føljeton.
Dagens Ord
Andre Ser