United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Farvel!« sagde jeg kort. Men »Jomfruen« holdt mig tilbage. Han spurgte: »Men hvad bestiller De da nu om Dagen?« »Bestiller? Jeg skriver, naturligvis. Hvad andet skulde jeg bestille? Det er jo det, jeg lever af. For Øjeblikket arbejder jeg på et stort Drama, »Korsets Tegn«, Emne fra Middelalderen.« »Død og Pine!« sagde »Jomfruen« oprigtigt. »Ja, får De dét til, så . . . .«
GINA. Nej men hvad skal da det være til, Ekdal? Det er jo bare at gøre dig livet surt. Jeg passer nok fotograferingen, jeg; og så blir du ved at stelle med opfindelsen. HEDVIG. Og så med vildanden, far, og med alle hønsene og kaninerne og ! HJALMAR. Snak ikke til mig om det tøjeri! Fra imorgen af sætter jeg aldrig mere min fod der inde på loftet.
HJALMAR. Ja, så bodde Gina hjemme hos sin mor, en madam Hansen, en svært flink og strævsom kone, som holdt et lidet spisekvarter. Og så havde hun et værelse at leje ud også; et rigtig pent og hyggeligt værelse. GREGERS. Og det var du kanske så heldig at komme over? HJALMAR. Ja, det var såmænd din far, som gav mig anslag på det. Og der, ser du, der var det egentlig jeg lærte Gina at kende.
Jeg tror ikke, det er værdt, du står der og ser på far; han liker det ikke. HJALMAR. Og så er det bedst jeg stænger, før de andre kommer ind. Det er virkelig ganske morsomt at ha' sligt noget at stelle med og gøre i stand, når det går i stykker. Og så er det desuden aldeles nødvendigt, ser du; for Gina vil ikke gerne ha' kaniner og høns ind i atelieret.
«Tak skal du ha. Og vi gaar vel ut og spiser sammen iaften?» Der blev banket paa døren igjen. «Det er din far,» hvisket Jenny. «Hysch vær stille ikke luk op.» Om en stund gik et menneske tilbake over gangen. Helge fortrak ansigtet litt. «Men kjære gutten min hvad er det?» «Aa jeg vet ikke . Bare vi ikke træffer ham Jenny vi vil ikke bli forstyrret nu, vel? Ikke møte nogen?»
GUNNAR. Du kommer med ret og skel; har svenden flængt, så får manden flikke. Længe har jeg ventet dig, Ørnulf, for den sags skyld, og kan bøder gøre det, så skal vi snart forliges. SIGURD. Det mener jeg med. Ørnulf vil være rimelig. Det må du gubbe; skulde du værdsætte hende som det bør sig, da vilde ikke alt mit gods forslå! ØRNULF. Jeg skal rette mig efter lov og vedtægt, det kan du lide på.
HJALMAR. Ja visst ved jeg det. GREGERS. Nej, du ved ikke. Men jeg ved det. Det var vidnesbyrdet! HJALMAR. Hvilket vidnesbyrd? GREGERS. Det var en barnlig offerhandling. Hun har fåt din far til at skyde vildanden. HJALMAR. Skyde vildanden! GINA. Nej, tænk ! HJALMAR. Hvad skulde det til?
GINA. Har du kanske spist med Werle? Nej. Så skal jeg sætte maden ind til dig. HJALMAR. Nej; lad maden være. Jeg spiser ikke nu. Er det ikke bra' med dig, far? HJALMAR. Bra'? Å jo, så tålelig. Vi gik en anstrængende tur sammen, Gregers og jeg. GINA. Det skulde du ikke gøre, Ekdal; for det er du ikke vant til. GINA. Ikke andre end de to kæresterne. HJALMAR. Ingen nye bestillinger?
Og hvad skulde jeg vel see een Gang ei, men hele tre? Paa den sidste Uges Jagter har jeg funden udenfor din Marys Dør Lordens egen Jagthest bunden. Derfor, om jeg raade tør, næste Søndag, om du agter ...» Far fik ikke udtalt før, jaget som af onde Magter, jeg til Mary Ann mig skyndte.
Jeg skal si hvad jeg tror er en av grundene. Naar far og mor sitter hjemme og baktaler presten i barnenes paahør, saa kan ikke de unge gutter faa lyst til at bli prester.“ „Du blir nok en hel reformator, du, Martin,“ sa Malinda, og reiste sig. „En ting vet jeg, at om du ikke finder fred med at gaa ind i arbeidet herhjemme, saa maa du ikke gi op tanken paa at tjene Gud.
Dagens Ord
Andre Ser