United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og allikevel følte Jenny sig aldeles sikker paa det, hun før en enkelt gang hadde tænkt at det var neppe med glæde, at Gert Gram hadde giftet sig med hende. Nogen dame var hun hellerikke efter sprog og væsen at dømme.

»En Bifråber Jomfruen ud gennem en Luge. Jeg slog mig ned ved et lidet Bord for mig selv lige indenfor Døren og gav mig til at vente. Det var lidt mørkt der, hvor jeg sad, jeg følte mig nokså godt skjult og satte mig til at tænke. Nu og da Jomfruen hen mig med lidt nysgærrige Øjne.

Denne langsomme Gang bort fra Vinduet, Betoningen i denne Bevægelse med Skuldren var som et Nik til mig; mit Blod fornam denne fine Hilsen, og jeg følte mig i samme Stund vidunderlig glad. vendte jeg om og gik nedad Gaden. Jeg turde ikke se mig tilbage og vidste ikke, om hun atter var kommet til Vinduet; efterhvert som jeg overvejed dette Spørgsmål, blev jeg mer og mer urolig og nervøs.

I hvert Fald følte Vasily sig lige saa sikker som før i Dubravnik og bevægede sig frit omkring i Gaderne. Han gik alle Ærinder, besørgede Indkøb og mødtes paa bestemte Dage i de offentlige Anlæg med Annie Vulitch for at faa Meddelelse om Vennerne. Han gjorde alt, hvad ban kunde, for at adsprede Andrey, som befandt sig i en Tilstand af stille Fortvivlelse.

Slik som jeg sat beskyttet bak vingerne og godt fastbundet, følte jeg ikke noget sterkt støt. Men jeg hadde en fornemmelse av at bli malt sønder og sammen. Hvis jeg hadde naadd jorden, vilde hele maskinen blit knust. Men ved at støte mot skuret var det taket som maatte gaa med, ikke maskinen. Dette hadde jeg altsaa tænkt ut.

Skulde det ikke lade sig gøre at tage en fra de gamle Pladser, som allerede er udarbejdede? Til at drive et nyt Distrikt op udfordres der absolut en Mand.“ Hun saa paa Andrey, som til sin Ærgrelse følte, at han rødmede under dette betegnende Blik. „Shepelev kan forlade sin Plads!“ sagde en Stemme. Shepelev var en af de mest erfarne og dygtige iblandt Propagandisterne.

I det fjerneste Hjørne af Stuen opdagede Andrey Tania, og til sin egen Forbavselse følte han nu, da han stod Ansigt til Ansigt med hende, ingen Forvirring, men kun en dyb, stille Glæde over Gensynet. Da alle var til Stede, begyndte Forhandlingerne uden nogen som helst Indledning.

Det er en anden Sag! Jeg lo hektisk ad mine egne Indfald og fandt dem såre morsomme. Der var virkelig ingenting, som fejled mig mer, jeg var vel bevaret. Jeg var at sige yderst vel bevaret endog! Jeg var et klart Hoved; der mangled intet det, Gud ske Lov og Tak! Min Munterhed steg efterhvert, som jeg drev om der Gulvet og samtalte med mig selv; jeg lo højt og følte mig voldsomt glad.

Helene Zubova var kommen straks efter Middag for at hente hende til en Spadseretur, Georg ventede paa dem i Parken, og de kom næppe hjem før sent paa Aftenen, forklarede den gamle Herre. Andrey følte sig bittert skuffet og vilde straks tage Afsked, men hans Vært holdt ham tilbage. „Sid dog ned og ryg en Cigar!“ sagde Repin. „Jeg fejrer ogsaa min Søndag nu.“

Annie vilde nok forstaa at opmuntre ham; han følte med et lille Stænk af Skinsyge, hvor lykkelig han selv vilde have været i Vennens Sted.