United States or Somalia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men kan De ikke tage og gøre det lidt enklere? Eller finde på noget andet, som Folk forstår bedre?« Hans Hensynsfuldhed forundrer mig. Jeg forstår, at min Artikel er kasseret, og dog kunde jeg ikke fået et vakkrere Afslag. For ikke at optage ham længer, svarer jeg: »Jo, da, det kan jeg nok.« Jeg går til Døren. Hm.
Døren går op; Parret nede fra Stuen træder ind. Endnu førend jeg havde fået Tid til at bede om Undskyldning for, hvad jeg havde gjort, råber Værtinden aldeles himmelfalden: »Nej, Gud trøste og hjælpe mig, sidder han ikke her igen!« »Undskyld!« sagde jeg, og jeg vilde sagt mer, men kom ikke længer.
Eller var det en åbenbarelse ovenfra? Jeg er aldrig kommen tilbunds i det. Men ve hver den, som har fået en stor gerning at bære på. I syv år tør jeg sige, at jeg trolig holdt, hvad jeg havde lovet. Jeg stod sammen med mine landsmænd i trængsler og nød. Alle mine legesøstre sad som hustruer og mødre trindt om i landet. Jeg alene turde ikke høre på nogen bejler.
Ved at kaste Øjnene på mine Sko, var det som jeg havde truffet en god Bekendt eller fået en løsreven Part af mig selv tilbage; en Genkendelsesfølelse sittrer gennem mine Sandser, Tårerne kommer mig i Øjnene, og jeg fornemmer mine Sko som en sagte susende Tone imod mig. Svaghed! sagde jeg hårdt til mig selv, og jeg knytted Hænderne og sagde Svaghed.
Tro mig, I skal ikke komme til at finde tiden lang hos os; i det mindste vil både jeg og min datter opbyde alle kræfter for at være eder ret hjertelig til behag. NILS LYKKE. Jeg tviler hverken om eders eller eders datters gode sindelag imod mig. Derom har jeg jo fået fuldgode vidnesbyrd.
Det var i den Tid, jeg gik omkring og sulted i Kristiania, denne forunderlige By, som ingen forlader, før han har fået Mærker af den . . . . Jeg ligger vågen på min Kvist og hører en Klokke nedenunder mig slå seks Slag; det var allerede ganske lyst, og Folk begyndte at færdes op og ned i Trapperne.
Jeg gav et lidet hæst Råb; det var virkelig, som om jeg havde fået et Slag. »Hvad?« sagde hun. »Jeg syntes. De sagde noget? Vi har fået en Rejsende, og vi må have dette Værelse til ham; De får ligge nede hos os inat; ja, De skal få egen Seng der også.« Og førend hun havde fået mit Svar, begyndte hun uden videre at samle sammen mine Papirer på Bordet og bringe Uorden i dem allesammen.
Da måtte jeg tie og aldrig hvile før jeg havde fået dig fældet. Godt, Hjørdis; det vidste jeg vel. Men så kan ej ske! SIGURD. Det må ske; selv har du nu kastet tærning om Gunnars liv og mit! Se så; nu spirer den sæd du har sået! Hvad går dig imod? GUNNAR. Sigurd, er det dig! Hvad der går mig imod? Ikke andet, end jeg vel måtte vente.
Når jeg havde været heldig at fået en Femkrone opdrevet ved en eller anden Manøvre, vilde ikke gærne disse Penge vare så længe, at jeg blev helt restitueret, før en ny Sultetid brød ind over mig og slog mig i Knæ.
JENS BJELKE. For, ser I, at ligge og rode efter grævlinger, det har nu aldrig været min lyst. Jeg havde ventet mig noget helt andet. Nu har jeg trukket afsted lige fra Jæmteland med mine ryttere; har fået den trondhjemske befalingsmands brev for, at jeg kan søge efter urostifteren overalt, hvor jeg lyster. Alle spor tyder på, at han ætlede sig til Østråt NILS LYKKE. Han er her!
Dagens Ord
Andre Ser