United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !
Altid snøvled den Franzos: «Eders Naade, den Matros ganske sporløst er forsvunden, som en Steen, der gaaer til Bunden; Drengen ude var og foer siden han var nævestor; Fremmede Gud veed hvorfra alt forlængst i Huset boede: Moer og Datter, stille Kvinder; artige bevares ja! særligen for Britterinder; men, naar Alt han skulde sige, som han i sit Hjerte tro'ede, var hans Mening: ei saa lige de hinandens Ord forstode.»
For mig er livet en nat så sort; der er ikke sol eller stjerne. Og intet mægter min kvide at fjerne; thi, ak, jeg har byttet min ungdom bort. Mit frejdige sind jeg solgte for guld; jeg hilded mig selv i brogede lænker. Tro mig, så klageligt vederlag skænker rigdom, når barmen er sorrigfuld. Dengang vi var børn, hvor var jeg da fro!
Og du og husker du den første morgenen? Du sa, alting var blit anderledes for dig, straks du kom ut. Saan som jeg var, da jeg kom hitned, du kunde ikke blit glad i mig dengangen, Jenny vel?» Hun strøk ned over hans kinder: «Men Helge gutten min det er jo det, som er den store forandringen at vi er blit glad i hinanden?
Venner!“ raaber jeg, „mine Penge er stjaalne!“ og styrter som en gal Mand bort fra Kassen.
I Amerika eller England kan jeg nok altid faa no at gjøre. Der er vist en masse, som jeg kunde male, tror jeg. Fransiska» hun lo ut i solen «hun vil, vi skal reise til Sydafrika og bli budeier, for det paastaar hun, hun kan. Og saa skal vi tegne akt hos zulukafferne de skal være saanne pragtfulde modeller.» «Det var ikke smaatteri heller.
Anna var hvad Francis ikke saae med de forelskte Blikke Anna var i Sørgeklæder. Først han seer det, da han seer, at hun i hans Arme græder, føler, hun ei kysser meer, hører sagt med samme Stemme, som han fra Farvellet kjendte: «Francis, skynd dig med din Fa'r! O I kom som Himmelsendte! Thi jeg er saa ene hjemme: bort idag man Moder bar.»
ØRNULF. Så stå da forliget ved magt mellem os, og skal Dagny efter denne tid være fuldt så hæderlig at agte, som var hun dig lovligt fæstet med sine frænders minde. SIGURD. Og på mig kan du nu lide, som på din egen æt! ØRNULF. Det tænker jeg forvisst jeg kan, og vil på stand friste, hvor god du er mig. SIGURD. Rede skal du finde mig; sig frem, hvad kræver du? ØRNULF. Din hjælp i råd og dåd.
HJALMAR. Å snak; du bare fordærver øjnene med det. HEDVIG. Langt ifra. Kom her med penselen. Ja, det vilde jo ikke vare mere end et minut eller to. HEDVIG. Pyt, hvad skulde det så gøre? HJALMAR. Men ikke fordærv øjnene! Hører du det? Jeg vil ikke ha' noget ansvar; du må selv ta' ansvaret på dig, det siger jeg dig. Ja ja, det skal jeg nok. HJALMAR. Du er svært flink, Hedvig.
En selvfølge er det, at du ved et saadant ægteskab vedbliver at være lige fri og ubunden som nogensinde, og at det ogsaa naarsomhelst du maatte ønske det, skal blive legalt ophævet. Jeg beder dig indstændig om at overveie dette.
SIGURD. Mig tykkes at så er billigt; du får gøre som hun siger. DAGNY. Ilde vil det tykkes dine grander på Island, når arveøllet skal drikkes over Ørnulfs ætlinge, og intet kvad er digtet. Til at følge dine sønner har du tid nok. ØRNULF. Nu ja, jeg vil prøve det; og du, Dagny, lyt til, at du siden kan riste kvadet på kævle!
Dagens Ord
Andre Ser