United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
SIGNE. Å, jeg forstår mig endnu så lidet på kærlighed; men det véd jeg, sandt er det, som der står i visen: den spirer så let; i den flygtigste stund fæster den rødder i hjertets grund MARGIT. Lad så være. Og når så er, da har jeg ikke længer nødig at dølge noget for dig. Ah Her er min hånd. KNUT. Men nu vil vi også nævne, begge to, hvem det er GUDMUND. Godt.
Ja visst, som hver min kærlighed; men alvor er dog, hvad jeg nys dig sagde. Ved sidste skuespil jeg så på torvet prestinderne i stort og festligt optog. Tilfældigvis på en af dem jeg sænked et øjekast, og med et flygtigt blik hun mødte mit. Det trængte gennem sjælen. Ah, dette udtryk i det sorte øje jeg aldrig så hos nogen kvinde før. CURIUS. Det vil jeg tro. Men sig, hvad fulgte siden?
Han tok om hende kysset hele hendes ansigt, badet det med kys. Hun stod viljeløs. Men hun hvisket allikevel om en stund: «Ikke gjør det, Gunnar er du snil .» Han slap hende tøvende: «Hvorfor maa jeg ikke gjøre det?» «Fordi det er dig. Hadde det været en anden som var mig likegyldig vet jeg ikke, om jeg gad gjøre motstand .» Gunnar tok hendes haand, og de gik frem og tilbake i maaneskinnet.
Der er ikke engang to Timer til, at jeres Tog gaar.“ Alle var enige on, at man burde spise, og David gik nedenunder for at ordne Sagen med Værten, medens Ostrogorsky gik ud i Byen for at faa en russisk Pengeseddel byttet. Andrey gav sig nu i Snak med den unge Pige, som hele Tiden havde holdt sig beskedent tilbage, og hvem han knapt havde lagt Mærke til.
FALK. Nej, jeg har hørt, at det skal være farligt. STYVER. Ja død og pine! FALK. Ja, men blot for storfolk. Det farligt er for alle slags kontorfolk. Du kan vel tænke dig, hvor det forminsker hver udsigt for mig, dersom chefen tror, jeg har en pegasus som går og vrinsker i arbejdstiden i et sligt kontor. Du véd, fra "revisionen" og til "kirken" man ynder ikke vingehestens virken.
Nej, i lystig ledingsfærd skulde jeg gået; det havde været bedre for mig, og kan hænde for os alle. Det havde været et liv, fuldt og rigt! Undres du ikke, Dagny, ved at finde mig levende her? Ræddes du ikke ved at være i enrum med mig i stuen, nu da det er mørkt? Får du ikke de tanker, at jeg må være død i den lange tid, og at det er en genganger, som her står hos dig? Kom lad os gå til de andre!
Ja, det er mulig. Ikke i egen kraft, men ved Guds kraft. Den stund du utrækker din haand er Gud færdig til at ta dig ved haanden, ja lede og hjælpe dig frem paa veien. Men her gjælder det at søke med alvor og trænge sig frem. Ingen finder frem til evige ro, som sig ei vældig fremtrænger. Sjælen maa utstaa en kamp for den tro, hvorav vor salighet hænger.
HEDVIG. Så holdt jeg bøn for ham, da jeg havde lagt mig. Og siden er jeg ble't ved med det. GREGERS. Og nu bér De for vildanden også? HEDVIG. Jeg syntes, det var bedst at ta' vildanden med; for hun var så sygelig i førstningen. GREGERS. Læser De kanske morgenbøn også? HEDVIG. Nej det gør jeg da rigtignok ikke. GREGERS. Hvorfor ikke ligeså godt morgenbøn?
Her på gården må nok folk have en søvn som bjørnen ved juletider. NILS LYKKE. Takker Gud! En god samvittighed er den bedste hovedpude, véd I vel. NILS STENSSØN. Ja, det må så være; for alt hvad jeg hamred og dundred, så NILS LYKKE. så slap I dog ikke ind? NILS STENSSØN. Truffet på et hår.
Og mon et Beviis vel bedre kræves kan af Bedstefædre paa at jeg, tilhavs omdreven, oldingviis tilsidst er bleven?
Dagens Ord
Andre Ser