United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og ikke tilgi. Men hvis han bare kunde undskylde mig litt huske paa, hvor grænsesløs dumt jeg saa paa det der. Men siden.» Hun famlet i ordene. «Det er blit saa uharmonisk imellem os alting.
Men fyren spilte sin rolle saa godt, og alt syntes at være i den skjønneste orden.“ „Formodentlig har han forlatt bilen, da han skjønte politiet vilde være paa jagt efter den, og har saa tat et tidlig morgentog til London. Jeg er ræd de har tapt sporet av ham nu,“ mente Dale.
Og hun byttet sin lange blaa aftenkaape med en vindjakke, der var flekket av oljefarver. «Kan jeg faa lov at se paa Deres billede?» spurte Helge. Jenny klappet op studiebrettet. «Ja jeg kommer til at stemme ned det grønne det staar saa haardt nu. Der er ikke rigtig no lys i det nu. Bakgrunden tror jeg er bra.» Helge saa paa det lille billede, hvor trærne stod som store grønne flekker.
Da kom ikke alt det vonde og sørgelige, som er i kjærligheten. Tror De vel? Tænk Gunnar er fra en fattig husmandsplads nede i Smaalenene. Men han kom til Kristiania en tante av ham paa Grünerløkken tok ham til sig, for de hadde det saa smaat hjemme hos ham. Da var han bare ni aar, og saa gik han med vask, for hun hadde strykeri, tanten, og siden kom han paa verksted.
DEN TYNDHÅREDE. Og det tillades ikke at gå en liden smule over stregen, fru Berta? Virkelig aldeles ikke? FRU SØRBY. Ikke i nogen henseende, kammerherre Balle. Hvad er det, De står og studerer på, Ekdal? HJALMAR. Det er bare et album, herr grosserer. Aha, fotografier! Ja, det er sagtens noget for Dem. Har De ikke taget nogen med af Deres egne? HJALMAR. Nej, jeg har ikke.
I skælver for eders søns sikkerhed. Hvor kan I da ønske noget bedre, end at se hans halvbroder på tronen? FRU INGER. Hvad mener I? NILS LYKKE. At Inger Gyldenløve pønsed på at blive kongemoder. FRU INGER. Nej, nej! Giv mig mit barn tilbage, så kan I give kronerne til hvem I vil. Men véd I da også, om grev Sture er villig ? NILS LYKKE. Derom kan han selv forvisse eder. FRU INGER. Han selv? Og når?
Med disse Ord løftede han Hætten, og Andrey saa under den sit eget Ansigt med frygtelig fortrukne Træk. Han følte Blodet stivne i sine Aarer af Rædsel; men efterhaanden, som han stirrede, blev dette Ansigt til Botcharovs, der smilede fornøjet til ham og blinkede skælmsk med det ene Øje. „Det er bare for Kommers!“ sagde han.
«For altsammen,» hulket hun. «Sæt dig saan.» Han laa paa knæ foran hende og et sekund sænket han panden mot hendes knæ. «Du maa ikke graate for mig, hører du? Tror du, jeg vilde ønske, jeg ikke hadde møtt dig? Kjæreste vennen min er der nogen, du har elsket, og du vilde ønske, det hadde aldrig været da har du ikke elsket allikevel det kan du tro mig er sandt.
Nu gik det i flere Minutter aldeles udmærket. Replik efter Replik opstod fuldt færdig i mit Hoved, og jeg skrev uafbrudt. Jeg fylder den ene Side efter den anden, sætter afsted over Stok og Sten, klynker sagte af Henrykkelse over min gode Stemning og ved næsten ikke af mig selv. Den eneste Lyd, jeg hører i denne Stund, er min egen glade Klynken.
Se, dette rige om end stolt og mægtigt det synes vakler og står brat for fald. Thi må en kraftig hånd dets tøjler tage; her renses må, og ryddes op fra grunden; af søvnen må det sløve samfund vækkes; tilintetgøres må de usles magt, der strør sin gift i sindene og kvæler den sidste mulighed for nyskabt liv. Se, borgerfrihed er det, jeg vil fremme, og borgerånd, som den i fordums tid har rådet her.
Dagens Ord
Andre Ser