United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Og saa vil du forære Dick og mig din part, fordi vi er saa snilde at lære dig af med din begjærligheds synd?» «Nei, saa skulde da f » Resten druknet i de salte vover. «Høflig, fremforalt høflig, naar du taler til en kaptein, din flerfoldige søndfjordstril, der du er. Vil du forære mig og Dick din part eller vil du ikke?» «Aa jo, træk mig op, saa skal du faa det.»
O hvo turde da vel see Naaden i dens Fødselsvee, I den Stund, af Almagt svanger, da Guds Kjærlighed undfanger Underet, den lader skee? Jeg har seet det! O Margrethe , hvilke Undre ere skete! Gud ske Lov for Sands og Sind! Gud ske Lov jeg er ei blind, som min gudsforgangne Klage, der var blindere end Steen, djærvere end Hjobs i Støvet.
Vi kan nok arbeide en stund ganske ærlig og ordentlig. Føle arbeidsglæden og. Men i al hemmelighet gaar vi og venter paa en endda større glæde, som vi ikke kan kjæmpe os til ved vort ærlige slit en, der skal komme som gave . Aldrig vil vi kvinder komme dit, at vort arbeide er os nok.» «Tror du, arbeidet alene er nok for en mand aldrig!» sa Gram rolig. «For Gunnar for eksempel er det slik.
Naar vi nu faar fra os denne sidste bestilling fra staten, hvad tid tror du saa vi skulde kunne gaa ivei med vor nye store maskine?“ Kerrs rynkede ansigt blev endda mere rynket mens han tænkte. Saa kom det ivrig: „Jeg synes vi burde kunne gaa igang med det straks, hvis du synes det. De to sidste militær-aeroplaner er nu i maskinhallen. Jeg har idag prøvet motorerne paa dem.“
BJØRN. Nå, som sagt, når han så en kvinde stivt ind i øjet, så glemte hun det aldrig siden, men fulgte ham i tanken, hvor han gik og stod, og sygnede hen af sorg. ELINE. Det har jeg hørt. Det er for resten ikke noget eventyr, det, du der fortæller. Thi riddersmanden, som du beretter om, er Nils Lykke, der endnu den dag idag sidder i det danske rigsråd BJØRN. Kan vel hænde.
„Det er Sazepin,“ svarede den anden. „Husker du ikke, at du traf ham ved Grænsen forrige Aar, da du vendte tilbage, og han rejste bort?“ Aa jo, Andrey huskede godt dette Møde i det lille tyske Gæstgiversted og den livlige Debat, de førte; men hvor uendelig fjernt var det ham ikke
Han gjorde en liten grimase som skulde bety et smil, og strakte sig for at ta en pen. „Ved Jupiter!“ stønnet han; „jeg er jo stiv. Formodentlig kommer jeg til at faa kjende det en dag eller to at jeg flakset ned paa det taket.“ Han læste og undertegnet et par breve, gjespet og fik frem cigaretetuiet for at faa sig en røk igjen.
„Naar dette er „nøkkelen“, saa maa der jo være nogen mening i den,“ svarte han bestemt. „Men om jeg har opfattet Deres gamle stamfar rigtig, saa tænker jeg ikke det skal bli saa let at utgrunde meningen med den „nøkkelen“, selv om vi nu har ordene.“
Dagens Ord
Andre Ser