United States or Tunisia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg smiler, nikker kendt og indretter mine Ord, som om det var en Selvfølge, at jeg vilde komme tilbage engang. »Goddag!« siger jeg. »De kender mig kanske ikke igen?« »Nej,« svarer hun langsomt og ser på mig. Jeg smiler endda mer, som om det var bare hendes kostelige Spøg, at hun ikke kendte mig, og siger: »Husker De ikke, at jeg gav Dem en hel Del Kroner engang?
Jenny synes du ikke, det er trist da?» «Jo. Men vi er nu engang skapt slik allesammen!» «Jeg skønner dere ikke. Vet du, hvorfor jeg tror det er, vi mænd skjønner dere aldrig. Til syvende og sidst kan vi aldrig faa det ind i vort hode allikevel, at væsener, som liksom skal være mennesker, kan mangle saa fuldstændig selvfølelse. Dere gjør det. Kvinden eier ikke sjæl det er sandt det.
«Det vil ikke jeg,» sa Jenny heftig. «Og jeg vil haabe, jeg lærer engang jeg og at sætte det der kjærlighetsuvæsenet paa dets rette plads .» «Herregud Jenny, du snakker jeg hadde nær sagt som du har vet til men du har bedre forstand, det vet jeg.» Gram smilte tungsindig. «Skal jeg fortælle dig litt om, hvad jeg vet om kjærligheten, liten?
Og der kunde endda blive saa meget tilovers, at han engang imellem kunde tage dig med i Teatret eller paa en Koncert.“ Helene rødmede, endskønt hun var forberedt paa en eller anden Hentydning af den Art; Andrey drillede hende altid med hendes Beundrer.
Glad er jeg også at jeg for i denne færd; tiden faldt mig lang på Island tilslut; derude på de blå vande var jeg bleven gammel og grå, det bares mig for som jeg måtte ud på dem engang til førend jeg ; nå ja, Bergthora, min gode hustru, var jo død for længe siden, mine ældste sønner for hver sommer i viking, og da nu Thorolf vokste til Thorolf er med? Hvor er han? ØRNULF. Ude på skibet.
Så kommer der nogen i Trappen. Jeg er øjeblikkelig tilbage i Virkeligheden, genkender Saksen og stikker Knapperne skyndsomt i Lommen. Han vil forbi, besvarer ikke engang min Hilsen, får det pludselig så travlt med at se på sine Negle. Jeg standser ham og spørger efter Redaktøren. »Ikke tilstede, Di.« »De lyver!« sagde jeg.
Ah, jeg har mod, min fattigdom at bære; men i hver Romers blik at læse hån og fræk foragt ! Nej, nej; det er for meget! I Gallien kan jeg leve dulgt og stille; der vil jeg glemme, hvad jeg engang var, vil døve driften til de store formål, vil som en uklar drøm min fortid mindes. LENTULUS. Nu, så lev vel; og lykken følge dig! CETHEGUS. Husk os med venlighed, som vi vil huske dig, Catilina!
Saa hadde hun ikke turdet det ikke hun. Cesca kunde la den ene mand efter den anden kysse sig og kjæle for sig. Hende gjorde det ingenting. Det rørte bare ved hendes læber og hendes hud. Ikke Hans Hermann engang, som hun elsket, hadde kunnet varme hendes underlig tynde, kuldskjære blod. Hun selv var anderledes. Hendes blod var nok baade rødt og varmt.
Lidt efter ulte det endnu engang og saa endelig for tredie gang. Næppe var den sidste dybe tone forsvundet i kulingen, saa svaret det ensteds langt nede i læ. Der kunde ingenting sees; men tre lange gjennemtrængende hvin arbeidet sig op mod veiret ganske tydelig.
Om det var længe siden hans Øjne tog Skade? Så kunde han måske ikke læse heller? Ikke engang Aviser? Ikke engang Aviser, desværre! Manden så på mig. De syge Øjne havde hver sin Hinde, der gav dem et glasagtigt Udseende, hans Blik blev hvidt og gjorde et modbydeligt Indtryk. »De er fremmed her?« sagde han. Ja. Næppe.
Dagens Ord
Andre Ser