United States or Cocos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det er en arvelod fra din mor, Gregers; den eneste arv, hun efterlod dig. Har du endnu ikke kunnet fordøje den tort, at du regned galt, da du trode, du skulde få formue med hende? WERLE. Lad os ikke komme ind på uvedkommende ting. Holder du altså fast ved det forsæt, at lede fotograf Ekdal ind på et spor, som du formoder er det rigtige? GREGERS. Ja; det forsæt holder jeg fast ved.
Efter frokost blev patienten hjulpet ind i salongen og lagt paa en av løibænkene. Han saa temmelig blek og daarlig ut endnu. Men selv forsikret han at til middag skulde han være frisk igjen.
Å nej, når man ikke griber sig an, så GINA. Men hvad skal jeg da gøre? Jeg sætter jo i aviserne alt det jeg årker, synes jeg. HJALMAR. Ja, aviserne, aviserne; du ser, hvad det hjælper til. Og så har der vel ikke været nogen og set på værelset heller? GINA. Nej, endnu ikke. HJALMAR. Det var jo at vente. Når man ikke er om sig, så . Man må ta' sig rigtig sammen, Gina!
«Agterud saa han begyndte agterud en League omtrent, der hvor hine grønne Pynte fiint som Traade ud sig spinde, en for en mod Fjernet spændt, til de i dets Blaa forsvinde der hvor Fjorden synes endt, Gentlemen, I kunne see Cowes , som forbi vi hasted, endnu, liig en Stribe Sne, liig et Skum paa Bredden kastet.
Hun maatte faa ham bort fra hans Idé hun maatte redde ham for sig selv og for hende. Med en voldsom Kraftanstrengelse samlede hun sine forvirrede Tanker, førend hun begyndte at tale. Hun greb hans Haand og saa ham bønligt ind i Øjnene. „Andrey, min Ven!“ sagde hun. „Overvej endnu en Gang hvad det er, du vil! Er der da ikke nok af Mord og Blodsudgydelse?
Han er klædt i en luvslidt kavaj med høj krave; uldne vanter; i hånden en stok og en skindhue; under armen en pakke i kardusomslag. Jøss', hvad vil De her inde? Må så nødvendig ind på kontoret, Pettersen. PETTERSEN. Kantoret er stængt for en time siden, og EKDAL. Hørte det i porten, far. Men Gråberg sidder der endnu. Vær snil, Pettersen, og lad mig få slippe ind den vejen.
»28de,« svarer jeg, glad over at kunne være ham til Tjeneste. »28de.« Og han skriver fremdeles. Endehg konvolutterer han et Par Breve, sender nogle Papirer hen i Kurven og lægger Pennen ned. Så svinger han sig omkring på Stolen og ser på mig. Da han mærker, at jeg endnu står ved Døren, gør han et halvt alvorligt, halvt spøgefuldt Vink med Hånden og peger på en Stol.
HJØRDIS. Lad så være; men du kan det ikke! Hindre mig vil du; det lykkes ej; endnu før kvæld skal Gunnar og Dagny vide alt. SIGURD. Ha, det gør du ikke. HJØRDIS. Det gør jeg! SIGURD. Da måtte jeg kende dig ilde; højsindet tyktes du mig før at være. HJØRDIS. Onde dage føder onde tanker; for stor er den lid, du har sat til mig.
Da jeg var kommet udenfor Royal, vendte jeg mig om og så tilbage: endnu stod han i samme Stilling og fulgte mig med Øjnene. He-he, således skulde man behandle Dyrene! Med den mest udvalgte Uforskammethed! Det imponered Dyrene, det satte Skræk i Dyrene . . . . Jeg var særdeles tilfreds med mig selv og gav mig atter til at synge en Stump.
Nye Skarer vedblev uafbrudt at strømme til og optog hver eneste lille Plet, som endnu var levnet paa den uhyre Plads.
Dagens Ord
Andre Ser