United States or Afghanistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Endelig engang i et lyst Øjeblik Blomsterne syntes at bøje sig imod ham, Rosenknoppen at aabne sin Læbe og at bede sætter han Penselspidsen atter til forat gjøre Trækket: » Jan van Huysum fecitDet er paa den Plads, hvor Blomsterne ere jordede, han opløfter Maleriet i dets Belysning. Han smiler. Jan van Huysums Sjel tilstaaer for sig selv i dette Øjeblik, at det er fuldendt.

Når alt kom til alt skyldte jeg ham måske denne Krone, jeg havde det med at huske en gammel Gæld, han stod foran et retskaffent Menneske, ærlig ud i Fingerspidserne. Kortsagt, Pengene var hans . . . . Å, ikke noget at takke for, det havde været mig en Glæde. Farvel. Jeg gik. Endelig havde jeg denne værkbrudne Plageånd afvejen, og jeg kunde være uforstyrret.

Nu er jo problemet om skatten blit haabløsere end nogensinde.“ „La os kaste en sten ned,“ foreslog Sir Ralph. De lyttet intenst, det syntes en evighet, men det varte virkelig flere sekunder før de endelig hørte stenen falde plaskende mot noget. „For en rædsom dybde!“ hvisket Jack forfærdet. „Vand i bunden ogsaa,“ sa Kerr, „flere hundrede fot ned.“

I borgerkrigens sidste aar var trangen til en hurtigere og sikrere forbindelse mellem østens og vestens Amerika endelig blit saa stor, at man hadde tat fat paa det vældige projekt at bygge en jernbane tvers gjennem det øde og ubebodde land fra Missourifloden til Stillehavskysten.

Men jeg havde kun to Rubler i Lommen ikke halvt nok til en Billet! Og forlange Billet til den nærmeste Station? Men det vilde han høre og naturligvis tro, at jeg havde løjet hele Tiden for ham, og saa lod han mig naturligvis straks arrestere. Folk gik frem en for en. Endelig kom Turen til mig! Jeg stod foran det lille Vindu han var lige bag mig, paa den anden Side af Jernstangen.

Jeg begyndte at løbe, forat straffe mig selv, tilbagelagde i Sprang den ene Gade efter den anden, drev mig fremad ved indædte Tilråb og skreg taust og rasende til mig selv, når jeg vilde standse. Herunder var jeg kommet højt op i Pilestrædet. Da jeg endelig stod stille, næsten grædefærdig af Vrede over ikke at kunne løbe længer, dirred jeg over mit hele Legeme, og jeg slængte mig ned en Trappe.