United States or Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den lille mand vendte sig og saa mistænkelig paa den fremmede. „Jeg taler engelsk,“ sa han. „Hvad er det De vil mig?“ „Det kan jeg ikke godt si Dem her. Kan vi ikke gaa et sted hvor vi kan være uforstyrret?“ Franskmanden saa fremdeles mistænksom ut, men førte dem ut paa bryggen til et litet træskur, som han øiensynlig brukte som kontor eller butik.
Hønsene har jo også så mange, som de har været kyllinger sammen med; men hun er kommen så rent bort fra alle sine, hun. Og så er det jo alt det svært forunderlige ved vildanden. Der er ingen, som kender hende; og ingen, som ved, hvor hun er fra heller. GREGERS. Og så har hun været på havsens bund. GREGERS. Hvad skulde jeg ellers sige? HEDVIG. De kunde sige havets bund eller havbunden.
Eller er det kanske ikke så? HJALMAR. Jo, lyset gør visst sit. FRU SØRBY. Men så er det jo akkurat som med kammerherrerne da; for de trænger også svært til solskin, som der siges. DEN TYNDHÅREDE. Uf, uf; der begik De en udslidt spydighed! Den nærsynte herre. Fruen producerer sig DEN FEDE HERRE. og det på vor bekostning.
Og o Gud! se efter nøje! er det Blænden i mit Øje, eller virkelig en Stribe glemmigeiblaa Røg, som hæver venlig sig af Husets Pibe? Da kanskee hun endnu lever: ... Mary Ann ... kanskee, kanskee? Og ved Himlens Gunst kanhænde faaer jeg inden Timens Ende Francis med, min Dreng, at see.» «Fa'r! her er han!
Med ensformig, hul Stemme, uden nogen som helst Afvigelse eller Kommentar kun som en simpel Kendsgerning gengav han hele Scenen. To Mænd stod nær den talende, de øvrige seks, syv sad rundt omkring i Værelset, alle aandeløst lyttende, fuldstændig ubevægelige, som stivnede til Automater. Ingen spurgte, ingen gjorde Bemærkninger.
Eller om hun skulde reise fra byen ta ind paa hotel etsteds, skrive efter Helge faa snakke med ham i fred. Hvis de bare kunde faa være sammen igjen en stund de to alene. Hun prøvet at tænke paa deres vaar dernede, og hun husket varmen og den grønne kampanje og de hvite blomster og den sølvfine dis over fjeldene og sin egen glæde.
At vort nasjonale symbol blir et rosemalt grautfat med nogen utskaarne kruseduller som skal bety en klodset efterligning av den tarveligste av alle europæiske stilarter rokokoen . Ja for det er slik vi er nasjonale heroppe, ser du. Du vet da, det gildeste, som kan sies om noen hertillands kunstner eller skikkelig person han brøt!
Intet, ikke det ringeste! Kun at han holdt en Avis i Hånden, et gammelt Numer, med Avertissementssiden ud, hvori der syntes at ligge en eller anden Ting indpakket.
Jeg kan føle Medlidenhed med eders Bønder paa samme Maade, som jeg føler Medlidenhed med en abyssinsk eller malayisk Slave eller et hvilket som helst andet uretfærdigt behandlet menneskeligt Væsen. Men mit Hjerte slaar ikke for dem, og jeg kan ikke dele eders ideelle Syn og latterlige Beundring for dem.
At min Francis sørged som kjærligst Søn for ømmest Moder; at hans Fyrighed blev from, Elskeren medeet en Broder; at, til Skjul for hvor han sørger, om de mindste Ting han spørger; at det mig som haardest græmmed, at jeg ikke ovenjorde skulde kunne takke hende for hvad mod min Dreng hun gjorde, da han, viet ind Elende, sad ved Fædrearnen fremmed; at jeg ved min egen Dør, liig en arm Forbryder, standser, da jeg Stakkel ikke tør indad den i Stuen træde før jeg har holdt op at græde og er kommet lidt til Sandser; at jeg, pludseligen glad, bærer som et Barn mig ad, eller som de Maanesyge, ved med Fladen af min Haand Væg og Stolper at bestryge og beføle Bord og Planker, som om jeg tilbagekalder i min atter vaagne Aand fra en Drøm adspredte Tanker, eller overtydes vil om at Alt ei sammenfalder som et luftigt Taagespil; at jeg ei alene Det ved det første Skue finder, men i Alting, holdt saa net, smukke fine Spor af Kvinder dette Alt, de simple Træk, ere kun Naturens Følger, gjemte i hvert Hjertes Folder, om af Blod det indeholder ikkun faa, men friske, Bølger.
Dagens Ord
Andre Ser