United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !
Så snart jeg hørte hans Stemme, var det som en Vind fejed gennem mit Hoved, jeg lod Sko være Sko, og det forekom mig allerede, at den forvirrede Sindsstemning, jeg just havde oplevet, skrev sig fra en længst svunden Tid, kanske et År eller to tilbage, og var så småt i Færd med at udviskes af min Erindring. Jeg satte mig til at se på den gamle. Hvad angik han mig, denne lille Mand?
Som om Nordmænds eller Danskes og Franzosers kjække Border kunde see sin Roes forvanskes, sig beundret ei, men hadet, laa den eensom der og baded, sit, med gabende Kartover rundtomkring besatte, Bryst midti Rhedens grønne Vover, fjernest ifra Englands Kyst, liig en Svane uden Mage og af Flokken glemt tilbage.
Hver høst holdt han sine berømte store jagter, til hvilke han med like stor gjestfrihet indbød og tok imot engelske adelsmænd, sine gamle venner fra prærien, fyrsten av Monaco, en restauratør fra Omaha eller ekspræsident Roosevelt.
Naar hun ikke træffer nogen, som har myndighet til at bekræfte hendes tanker. «Ikkesandt» og «synes du ikke» Gunnar, det var Jenny, som skulde kunne spørre slik nu!» De tidde begge to længe, saa sa Heggen ut i luften: «Det er rart nok, Cesca. Naar det gjælder dine egne historier, saa vet du hverken ut eller ind som oftest.
Men maaskee nybrudt Iisflag, dækt med Sne, reen og ny, stormforslagen ifra Polen, vender frisken Brud mod Solen? Eller mon det være kan nye Haves Fraadebelte, Grændsebølger, som fremvælte fra atlantisk Ocean? Eller mon det skulde være falske Svaners Linjehære?
BENGT. Hverken eders økse eller eders kniv eller hvad andet værge, I bærer hos jer. MARGIT. Thi da kan I ingensinde håbe på noget svogerskab med mig. BENGT. Nej, det har vi fast bestemt os til. BENGT. Og når vi har bestemt os til noget, så står det fast. KNUT. Det kan jeg lide, herr Bengt Gautesøn. Jeg har det på samme sæt; og jeg har nu engang drukket på svogerskab mellem os.
Naar han ganske modløs foreslog hende at opgive denne eller hin Sætning som haabløs, tog hun begge Ark Papir i sin Haand og gættede ved en Slags Inspiration, hvor det var, at Georg havde gjort Fejl. I mindre end to Timer havde de tydet de spredte Cifre i Brevet.
Røveren paa aaben Sjø veed, at, vindes ei Bataljen, venter ham paa Stranden Galjen , derfor seire eller dø! Ganske rigtigt, En af Vore!
GINA. Jeg skønner ikke, hvad du mener. HJALMAR. Jeg vil vide, om dit barn har ret til at leve under mit tag. Og det spør' du om! HJALMAR. Du skal svare mig på dette ene: Hører Hedvig mig til eller ? Nå! Jeg ved ikke. Du ved det ikke! GINA. Hvor kan jeg vide det? En slig en, som jeg er Så har jeg ikke mere at gøre her i huset. GREGERS. Betænk dig på dette, Hjalmar!
Seer I nu, det hjælper ikke sig i Jorden at forstikke, hjælper ikke at forskandse sig mod Skrømt fra svundne Dage i Palladsers Marmorsale, eller Verden rundt at jage, for ei meer sig selv at sandse!» Og ved pludselig at bøje sig som Tigeren til Sprang, med en Flammen i sit Øje, der tilside Alle tvang, fat paa Damen greb den Gale skrigende, idet han plukte Fjer for Fjer af hendes Hat: «Af med denne Paafuglhale!» Perlebaandet op han lukte, strø'de rundt omkring dets Skat; rullende til alle Kanter Gyldenringe, Diamanter, plyndrede af Damens Fingre, imod Kvadergulvet klingre.
Dagens Ord
Andre Ser