United States or Cook Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
GINA. Imorgen får du nok ikke tid, Ekdal. Å jo visst, mor! GINA. for husk på de kopierne, som skal retuseres; her har nu været så mange bud efter dem. HJALMAR. Se så; er det nu de kopierne igen? De skal nok bli' færdige. Er her kanske kommet nye bestillinger også? GINA. Nej desværre; imorgen har jeg ikke andet end de to portrætterne, som du ved. HJALMAR. Ikke noget andet?
GINA. For så har du det fra hånden, ser du. HJALMAR. Ja, jeg sidder jo her og stræver med disse billederne EKDAL. Ja ja, gud bevar's når du har det så travlt, så . Hm! Har du det travlt, far? Når du har det travlt, så har jeg det også travlt. Hm! HJALMAR. Ja ja da. Hm; ser du, Hjalmar, så svært travlt har jeg det jo ikke. HJALMAR. Jeg synes du sad og skrev.
Ja det er det da rigtignok. HJALMAR. Ja visst er det så. Femten år på nogen få måneder nær. GREGERS. De var lange så længe jeg leved dem; nu bagefter ved jeg næsten ikke, hvor den tiden er ble't af. EKDAL. Se så, du, Hjalmar, nu kan vi sætte os og snakke om dette her hm. Hvad var det nu for noget? Far, her er nogen. Gregers Werle . Jeg ved ikke, om du kan huske ham. Werle? Er det sønnen, det?
Dersom de andre kom, de, med de bugnende hænder, og råbte til barnet: gå ifra ham; hos os har du livet ivente Ja, hvad da, tror du? HJALMAR. Hvis jeg så spurte'hende: Hedvig, er du villig til at gi' slip på livet for mig? Hjalmar! HJALMAR. Se så; nu går han på jagt også. Uf, Ekdal, jeg synes, gamlefar går og dundrer inde på loftet alene. HJALMAR. Jeg vil se ind Bi lidt! Ved du, hvad det var?
HJALMAR. Tror du, det skulde være en snare nu igen? GREGERS. Da han var her imorges, sa' han: Hjalmar Ekdal er ikke den mand, som du indbilder dig. HJALMAR. Ikke den mand ! GREGERS. Du skal få se det, sa' han. HJALMAR. Du skulde få se, at jeg lod mig afspise med penge ! HEDVIG. Men, mor, hvad er det da for noget? GINA. Gå ud og tag af dig tøjet.
GREGERS. Du skrev mig den gang et brev til, et forretningsbrev naturligvis; og i en efterskrift stod der, ganske kort, at Hjalmar Ekdal havde giftet sig med en frøken Hansen. WERLE. Ja, det var jo ganske rigtig; hun hed så. GREGERS. Men du skrev ikke noget om, at den frøken Hansen var Gina Hansen, vor forhenværende husjomfru.
DEN FEDE HERRE. Det skulde De ha' gjort; det er så godt for fordøjelsen således at sidde og se på billeder. DEN TYNDHÅREDE. Og så gir det jo altid en skærv til underholdningen, ser De. EN NÆRSYNT HERRE. Og alle bidrag modtages med taknemmelighed. FRU SØRBY. Kammerherrerne mener, at bedes man til middag, så skal man også arbejde for føden, herr Ekdal.
GINA. Men, snille Ekdal, det kan komme til at gå ud over gamle- far; kanske mister han nu den stakkers lille fortjenesten, han har hos Gråberg. HJALMAR. Jeg havde nær sagt: gid det var så vel! Er det ikke noget ydmygende for en mand, som jeg, at se sin gråhærdede far gå som et skumpelskud? Men nu kommer snart tidens fylde, tænker jeg. HEDVIG. Å ja far! Gør det! GINA. Hys; væk ham bare ikke!
GINA. Ser du bare! HEDVIG. for portkonen sa', hun hørte, at Relling havde to stykker med sig, da han kom hjem i nat. GINA. Det var nok det, jeg tænkte. HEDVIG. Men det nytter jo ikke noget, når han ikke vil komme op til os. GINA. I det mindste så vil jeg da ned og snakke med ham. EKDAL. Du Hjalmar . Er ikke Hjalmar hjemme? GINA. Nej, han er nok gåt ud. EKDAL. Så tidlig?
Han er klædt i en luvslidt kavaj med høj krave; uldne vanter; i hånden en stok og en skindhue; under armen en pakke i kardusomslag. Jøss', hvad vil De her inde? Må så nødvendig ind på kontoret, Pettersen. PETTERSEN. Kantoret er stængt for en time siden, og EKDAL. Hørte det i porten, far. Men Gråberg sidder der endnu. Vær snil, Pettersen, og lad mig få slippe ind den vejen.
Dagens Ord
Andre Ser