United States or Dominica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Her taler livet til dig som en frister. Ej sandt, vi rejser end i denne nat? CATILINA. Jo, jo, i denne nat, Aurelia! AURELIA. En ringe sum, som endnu var tilbage, jeg samlet har; til rejsen er det nok. CATILINA. Godt, godt! Mit sværd jeg for en spade sælger. Ah, hvad er sværdet mere vel for mig! AURELIA. Du rydder jorden; jeg vil dyrke den.
Skal hun, den stolteste af alle kvinder, i skændsel ende, levende begravet? O, aldrig følte jeg mig slig tilmode. Er dette kærlighed? Ja, sådan er det. Ved mig hun frelses skal! Men Catilina? Med had og hævn hun vil forfølge ham. Har han af avindsmænd ej nok tilforn? Tør endnu jeg hans fienders antal øge? Han var imod mig som en ældre broder; mig byder taksomhed at skærme ham. Men kærligheden?
FURIA. Kast terningen, og i din hånd er lagt det stolte Romas vel for alle tider. Din stumme skæbne gemmer glans og magt; og dog du vakler, vover ej at handle! Du drager hist til dine skove, hvor udslukkes vil hvert håb, du engang nærte. Ah, Catilina, er der intet spor af ærelyst tilbage i dit hjerte? Skal denne herskersjæl, til hæder skabt, hist i en navnløs ørk ukendt forsvinde? Ja, rejs!
STRÅMAND. Ja, gives vel et sind, så døvt og lukt, at ej det finder sligt et optrin gribende? det er så skærpende, det er så slibende, det er så vækkende, at se et ungt umyndigt barn, som bringer ofret, tungt, men villigt dog på pligtens alter. FRU HALM. Ja, men hendes slægt har også været virksom. FRØKEN SKÆRE. Ja, jeg og tanterne, det véd jeg da! FRU HALM. Ja, vi er om jer, hvor I står og går
Som elskovs friprest står du midlertidigt . sent eller tidlig skal der avanceres; men det er selv mod skik og vedtægt stridigt, om allerede nu du ordineres. LIND. Ja dersom ej grossereren FALK. Hvad han? Å, det er noget, Lind kun ind sig bilder. LIND. Sig ikke det; det aner mig han skiller mig ved min lykke, når og hvor han kan.
Han sætter os i bladet allesammen; min kæreste blir trykt i flere oplag, imellem kurve, tvillinger og opslag. Hør, véd De hvad: hvis ej det var for skammen, jeg foreslog forlig, en våbenstilstand FRU HALM. Det tror De han går ind på! STYVER. Ja, jeg tror. Der er indicier, der er visse spor, som viser, at da nys det store ord han førte, var han i beskænket tilstand.
Er dette målet? Jeg er ej levende, og ej begravet. Hvor ligger målet? FURIA. Nær, såfremt du vil. CATILINA. Jeg har ej vilje mer; min vilje døde da alt forspildtes, hvad jeg engang vilde. Hvad kræver I af mig, I mænd og kvinder? Jeg kan ej skænke jer ! O, denne skare ! FURIA. Til jorden bunden er endnu din skygge. Riv sønder disse tusend trådes net!
Og jeg hørte eder tale, hvis min Sands ej laae i Dvale, hvis ej Dødens Gravmos alt spirede i Ørets Spalt. Men hvad mere Sands behøves?
Du har stået for mig hver dag, hver time jeg leved her; jeg vilde rive dig ud af mit sind, men mægted det ikke; nu gøres det ej nødigt, nu da jeg ved du elsker mig. Hvis så er, da vid, jeg har elsket dig; nu er det forbi; jeg har glemt de dage. HJØRDIS. Sigurd, der lyver du! Såmeget er jeg værd, at har du engang elsket mig, da kan du aldrig glemme det. Det må jeg; det vil jeg nu!
SVANHILD. Men sig mig dog! FALK. Å ja, den ting er sagtens i sin orden; han tar eksamen, får sig straks en stilling, han går jo til Amerika som prest Og arver nok en ganske vakker skilling; ja, for det er vel Lind De mener? FALK. Bedst må De vel vide Ja, som brudens søster bør jeg jo FALK. Gud! Det er ej Dem ! SVANHILD. Som høster hin lykkens overflod? Ak nej desværre! Det er ej Dem!
Dagens Ord
Andre Ser