United States or Mauritania ? Vote for the TOP Country of the Week !


FALK. , men presten og hans Maren? LIND. Ja, det er mærkeligt med disse to; der hviler over dem en sindets ro tænk dig, hun kan ej huske sin forlovelse, har ganske glemt, hvad den ting er, at elske. FALK. Ja, det er følgen af enhver forsovelse, erindringsfuglene blir rent rebelske.

SIGURD. Hvad agter du at gjøre? ØRNULF. Det ved jeg ikke; men langvejs skal det spørges at Ørnulf fra Fjordene har gæstet Gunnar herse! Kan hænde; men det siger jeg dig, Ørnulf, bære våben ham skal du aldrig, sålænge jeg er ilive! ØRNULF. Ikke det! Om jeg nu vil det! SIGURD. Ej skal det ske, end ikke om du vil det.

Bag reglens løgnflag er for længe kæmpet, nu fordrer fylkingen forlig og ro; men hånes loven i en samtids brøde, da for slægtens synd en skyldfri bløde. Jeg tænkte mindst, at slige fantasier, blodige, fik liv i thevandsdunst; men det er sagtens Deres mindste kunst at høre ånders røst, hvor ånden tier. Nej, le ej, Svanhild; bagved Deres spot der glitrer tårer, o, jeg ser det godt.

FRØKEN SKÆRE. Min kæreste? Gud ja! STYVER. Å, kun småt. Han er romantisk af sig. FRU HALM. Jo, vi véd det! STYVER. Nu ikke mere; det er lang tid siden. FALK. Fernis og romantik går af med tiden. Men forhen altså ? STYVER. Ja, det var nu i den tid, jeg var forelsket. FALK. Er da den forbi? jeg trode ej din elskovsrus udsovet!

Nu? er sagen tabt. En lykkelig forlovelse betinges ej blot af elskov, men af meget mer, familjelemmer, som man gerne ser, af sind, som under samme hat kan bringes. Og ægteskabet? Ja, det er et hav af lutter fordringer og lutter krav, som lidet har med elskov at bestille.

SIGURD. Gunnar tænkte hende nat og dag, og det gjorde nok Sigurd med; men begge taug, og hende var ikke at mærke om Gunnar hued hende; men at hun ej var Sigurd god, det var lettere at skønne. Bliv ved, det beder jeg ! SIGURD. Dog, desmere måtte Sigurd tænke hende; men det var der ingen som vidste om.

Jeg havde ingen Hensigt med at tale, som jeg gjorde, jeg vented heller ikke at noget Svar. Jeg sagde: »Sejler De iaften, Kaptejn?« »Ja, om en liden Stundsvarer Manden. Han talte Svensk. »Hm. De skulde ikke mangle en MandJeg var i dette Øjeblik lige glad, enten jeg fik et Afslag eller ej, det var mig ligegyldigt, hvilket Svar Manden vilde give mig. Jeg stod og vented ham.

Og når de kommer, og mener, at de har fåt klørne i grev Sture ha-ha-ha! NILS STENSSØN. Mit ? Jeg er jo ikke grev Sture. NILS LYKKE. Men I har kaldt almuen til våben. I har gjort oprørske løfter og vækket ufred i landet. NILS STENSSØN. Ej, det var jo kun for spøg! NILS LYKKE. Kong Gustav vil se sagen en anden måde. NILS STENSSØN. Ja, sandelig, der er noget i, hvad I der siger.

DAMERNE. Å, det er theen . FALK. Ja. FRU STRÅMAND. Han har en røst, som Stråmand, når han STRÅMAND. Bring ham ej af lave. FALK. Den har sit hjem i fabellandets dale, vel tusend mile bagom ørkner golde; fyld koppen, Lind! tak. Nu skal jeg holde om the og kærlighed en thevandstale. Kun solens sønner, véd vi, fik forstand urtens dyrkning, dens røgt og fremme. Med kærligheden er det ligeså.

Jeg behøver ingen Racehest,“ sagde han til Zina, der fungerede som Kassererske, „et almindeligt Dyr vil være tilstrækkeligt til at klare Forfølgere til Vogns; og hvis det skulde hænde, at der var en Kosak eller Kavalerist iblandt dem, saa er det hele dog forbi, enten jeg har en Racehest eller ej.“ En feberagtig Travlhed fulgte efter Andreys sidste Forslag, som nu blev det gældende.