United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu dræbte du min trygge tro på venskab. CURIUS. Stød dolken i mit bryst, og pin mig ej med skånsel længer ! Lev, min Curius! Stå op! Du fejled; jeg tilgiver dig. O, Catilina, se mig sønderknust ! Men skynd dig; flygt! Du hører jo, det haster. Snart bryder Romer-hæren ind i lejren; den er på vejen; den er allevegne. CATILINA. Og vennerne i staden ?
FALK. Men skal jeg ikke hente Anna ud til dig? LIND. Nej, vil hun noget, sender hun nok bud til mig. Vi taltes ved igår til langt på nat; da fik jeg hende sagt omtrent det vigtigste; desuden synes jeg, det er det rigtigste, at omgås sparsomt med sin lykkes skat. FALK. Ja, du har ret; man bør for dybt ej gribe til dagligbrug LIND. Hys, lad mig komme væk.
Nu fortæller vi til brødrene dit nye sære forsæt. CATILINA. Og bring dem så min broderlige hilsen! Igen de vilde venner i dit hus? O, Catilina ! CATILINA. Det var sidste gang. Nu tog jeg afsked med dem. Hvert et bånd, som bandt til Roma mig, er overhugget for alle tider. AURELIA. Jeg har pakket sammen vor smule ejendom. Det er ej meget; dog nok for nøjsomheden, Catilina!
Peg på en gerning for mig, men en stor ! På livet løs ! Nå, gå De løs på livet, så skal De se, det går på livet løs. GULDSTAD. Fy, band ikke; sligt gør ej en flue sky. FALK. Nej, ikke ord, men gerning, bare gerning! Vorherres arbejdsplan jeg vender om seks ugedage spildtes med at gabe; min verdensbygning ligger endnu tom; imorgen, søndag hej, da vil jeg skabe!
Anspændt af Ophidselse, uden at føle nogen Smærte mer, uden endog at kende noget Ubehag af nogen Sort, gik jeg let som en Fjær henover hele Torvet, drejed op ved Basarerne og slog mig ned på en Bænk ved Vor Frelsers. Kunde det ikke også være temmelig ligegyldigt, enten jeg sendte den Tikrone tilbage eller ej?
Men nu er jo alt forsvundet; Smerten vel, men ej min Angst midti Glæden for min Fangst, er jo lykkelig forvimdet. Rædsel! var da min afsjelte Yndlings Livsenssnor forbundet her med denne Knop? og dvælte da hans Genius i den? Mon sit Liv med den han delte? Dobbelt, med fornyet Kraft synes det indblæst igjen i dens friske Purpursaft.
Som her du ser mig, er jeg ikke længer hin Furia, hin vilde, harmoptændte, du engang elsked CATILINA. Hader du mig ej? FURIA. Nu ikke mere.
Thi det sværges i min Sjel, derpaa mine Øjne bande, kjendende jer altfor vel: Blomsterne ej skulle være eder blot i Fantasi'n, eder, mine Børn og Viv, men forvist de Eder ere , Eder ja til Sjel og Liv, Eder ja i Ansigtstræk, Ejendommelighedssind, Karakterens fødte Mine, Smilene, som præge ind sine sommerfuglefine Spor, idet de flygte væk.
Jo, I skal se, det går; thi når det lider imod den tid, da abonnenten bider, da bruger jeg en madding, som ej dræber den; da slagter jeg, på storbladsvis, en pebersvend. Jo, I skal se mig kækt til laugets nytte stridende; som tiger, ja, som redaktør mit bytte bidende GULDSTAD. Og bladets titel? FALK. "Amors norske skyttetidende"! Det er dog ej dit alvor vel?
Mod natligt overfald vi må os sikre; vi véd jo ej, hvor vore fiender står. Nu samler skyerne sig mer og mer; det er en mørk og uvejrssvanger nat; en fugtig tåge klemmer mig om brystet, som om den varsled uheld for os alle. Hvor er det nu, det lette sorgfri sind, hvormed jeg fordum tumled mig i krigen? Mon det er alderdommens byrde blot, som jeg fornemmer?
Dagens Ord
Andre Ser