United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ej vilde jeg, som hundreder før mig, ved ædelsind og milde dyder mindes; ej vilde jeg beundres; denne lod blev alt så mangens og vil blive det til tidens ende. Nej, af blod og rædsel jeg vilde bygge mig mit eftermæle!
SVANHILD. Hvad blev det nær mig uden kærlighed? FALK. Et hjem! SVANHILD. Hvor lykkens alf med døden stred. Jeg kunde elskovs glade leg dig lære, men tør din sjæl ej gennem alvor bære. Giv alfen vinger, lad for sangens sus ham gå på flugt i flok med unge guder! Og er den kantret end, vor fremtids båd, et bræt er oven vande, jeg véd råd; den kække svømmer rækker paradiset!
Hvad fængsler mig? Hvad binder mine skridt? Jeg føler bag mig på morgenhimlens hvælv en tåget stjerne; den holder mig i livets land tilbage; den drager mig, som månen drager havet. FURIA. Følg med; følg med! CATILINA. Den vinker og den blinker. Jeg kan ej følge dig før dette lys er ganske slukket, eller slørt af skyer. Nu ser jeg det!
Men tro blot ej at hines slummer er så ganske rolig og drømmeløs. O, tro det ikke! FURIA. Tal! Hvad drømmer dine venner? CATILINA. Du skal høre. Jeg stred i spidsen, med fortvilet sind, og søgte døden under sværdets egg.
Kjendte jeg mit Barn, mit bedste, havde jeg en Faders Hjerte, om jeg ej Narcissas Smerte her i Pintseliljen læste? om jeg ikke meer forstod hvorfor hun er uden Blod, paa hiint skarpe Purpurskjær, paa hiint sikkre Flammebilled, af den Fæstensring, som brødes kun af Døden, som den Dødes, som paa hendes Kinder spilled, paa den hede Draabe nær, som jeg angest saae paa Kinden I Fremtindren og Forsvinden?
Så knuger naget også dette hjerte; som dit af hadet, hærdes det til stål; som dig, mig røvedes hvert håb, jeg nærte; mit levnet er som dit foruden mål. Og dog jeg gemmer taus min kval, mit savn; og ingen aner, hvad der gløder i mig. De håner og foragter mig, de usle; de fatter ej, hvor højt mit hjerte slår for ret og frihed, og for alt, hvad ædelt bevæged sig i nogen Romers sind.
Der var intet i Helenes Bemærkning, som Andrey ikke selv under lignende Forhold vilde kunne have sagt til hende, men han var øjensynligt i daarligt Humør i Aften og svarede gnavent: „Naa, saa er det altsaa i Mangel af noget bedre, at du kommer til mig?“ Helene gjorde en utaalmodig Bevægelse og sagde: „Hvad er det for noget Snak, Andrey? Svar mig kun paa, om du vil eller ej.“
ANNA. Nej mor, herr Falk var ikke da tilstede. FRU HALM. Nå, det er sandt. Men bliv dog ej så trist; tro mig, af det besøg De høster glæde. FALK. Men sig, hvem er han da, den glædens såmand? FRU HALM. Å Herregud, det er jo presten Stråmand. FALK. Ja så. Jeg tror, at jeg har hørt hans navn, og læst, at han skal ind og gøre gavn, som stortingsmand, på politikens marker. STYVER. Ja, han er taler.
I frugtbar jordbund lignelsen dog faldt; thi for mit syn en anden frem den maned, der ej, som Deres, hinker lam og halt. Jeg så Dem, ej som falken, men som dragen, som digterdrage, dannet af papir, hvis eget jeg en biting er og blir, mens sejlgarnssnoren udgør hovedsagen.
Er det himlens vilje, at Norge rent skal gå under, så går det under, hvad enten vi støtter det eller ej. OLAF SKAKTAVL. Og med den tro mener I, at jeg skal slå mig tiltåls? Jeg skulde roligt sidde og se til, nu, da timen er kommen? Har I glemt, hvad jeg har at hævne? Mit jordegods har de røvet og stykket ud imellem sig.
Dagens Ord
Andre Ser