United States or Luxembourg ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. Vi bode bedre før; men denne lejligheden har én stor fordel: her er sådanne prægtige ydre rum GINA. Oe så har vi et værelse på den andre siden af gangen, som vi kan leje ud. Se, se, du har logerende også. HJALMAR. Nej, ikke endnu. Det går ikke så fort, ser du; man må være om sig. GREGERS. Det er altså din datter? HJALMAR. Ja, det er Hedvig. GREGERS. Og hun er jo eneste barn?
Forresten kanske jeg vil gifte mig med ham. Naar han er saa glad i mig. Ahlin vilde aldrig være brutal, det vet jeg. Tror du vel, han vilde plage mig? Ikke meget. Og saa kunde jeg faa nogen smaa barn. Saa vet du, jeg maa jo faa penger engang. Og han er saa fattig. Da kunde vi bo i utlandet. Jeg kunde arbeide bestandig. Og han og. Du der er no forfærdelig fint over alt han gjør.
HEDVIG. Vildanden? Jeg vil prøve det imorgen tidlig? Traf du ham, mor? GINA. Nej; men jeg hørte, han havde været indom og fåt Relling med sig. GREGERS. Er De viss på det? GINA. Ja, portkonen sa' det. Molvik var også gåt med, sa' hun. GREGERS. Og det nu, da hans sind trænger så hårdt til at kæmpe i ensomhed-! Ja, mandfolk er mangfoldige, de. Gud ved, hvor Relling har trukket ham hen!
«Aa, Jenny .» Han virret heftig med hodet. «Det kan godt være, jeg gaar ind til dig inat. Jeg synes, jeg har lov det vilde ikke være no galt av mig. Jeg vet, det var bedst for dig, naar du var min. Blir du sint blir du bedrøvet hvis jeg kommer?» «Jeg tror, jeg vilde bli bedrøvet bakefter. For din skyld. Aanei, ikke gjør det, Gunnar.
HJALMAR. Nogen forbedringer, ja. EKDAL. Men de må gøres, du. HJALMAR. Ja, lad os snakke lidt om de forbedringerne, far. Kom her, så sætter vi os i sofaen. EKDAL. Ja nok! Hm, tror, jeg vil stoppe piben først; må nok renske den også. Hm. Renske piben, du. HJALMAR. Å ja, ja, Gina, lad ham bare ; den stakkers skibbrudne gubbe. Ja, de forbedringerne, dem er det bedst, vi får fra hånden imorgen.
Jeg kender ikke prisen på sligt noget. HJALMAR. Nå, hvad får han da så omtrent? Lad mig høre! GINA. Det er så forskelligt; det blir vel omtrent det, han koster os, og så en liden lommeskilling. HJALMAR. Det han koster os! Og det har du ikke sagt mig før! GINA. Nej, det kunde jeg da ikke; du var jo så glad, fordi du trodde, at han fik altingen af dig.
Hans genfærd ! Jeg kan se hans brustne øje, hans kløvte skjold, hans klingeløse sværd; jeg ser den hele døde mand; kun et , forunderligt, døds-såret ser jeg ikke. "Du falder for din egen hånd, og dog en fremmed skal dig fælde." Så lød hans spådomsord. Nu er jeg falden skønt ingens hånd mig traf. Hvo løser gåden? FURIA. Vær hilset efter kampen, Catilina! CATILINA. Ah, hvo er du?
GINA. Har du kanske spist med Werle? Nej. Så skal jeg sætte maden ind til dig. HJALMAR. Nej; lad maden være. Jeg spiser ikke nu. Er det ikke bra' med dig, far? HJALMAR. Bra'? Å jo, så tålelig. Vi gik en anstrængende tur sammen, Gregers og jeg. GINA. Det skulde du ikke gøre, Ekdal; for det er du ikke vant til. GINA. Ikke andre end de to kæresterne. HJALMAR. Ingen nye bestillinger?
Langsomt Øjet op hun slog; men som den Forryktes Fange syntes hun meer glad end bange, saa hun ei sig fra ham drog; meget mere hun tilbage vinked' Følget sig at drage. « Mary Ann! blev Johnny ved Naadigste Fru Hertuginde! siig mig i Oprigtighed, om du kunde siig mig, Kvinde! al din Herlighed forsage og tilbringe dine Dage her , just her , just her paa dette græsselige Sted med mig?»
HJALMAR. hundrede kroner, så længe han har det nødig, det vil naturligvis sige, så længe til han har lukket sine øjne. GINA. Nå, så er da han forsørget, stakkers. HJALMAR. Men så kommer det. Det læste du nok ikke, Hedvig. Bagefter skal denne gave gå over på dig. HEDVIG. På mig! Alt sammen? HJALMAR. Du er sikkret det samme beløb for hele dit liv, skriver han. Hører du det, Gina?
Dagens Ord
Andre Ser