United States or Pitcairn Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Man har da altid den trøst, at man lever ikke længer, end man selv vil .» Hun satte paa sig hatten igjen og lette frem et slør: «Saa gaar vi og spiser du maa jo være blit sulten, saa sent som det er .» Gunnar Heggen blev blodrød over hele sit unge ansigt. Nu hun sa det, kjendte han sig pludselig skrubsulten.
Han halte op en stor hestehandlerportemonæ og talte forsigtig op paa hyttetaget fire kroner og femti øre. Endnu i dette hellige øieblik maatte han prutte. «Det er alt jeg har. Du lyt gjøre det for det,» sagde han afgjørende og stak portemonæen i lommen igjen. Men da vaagnet Ratje. «Aa du din skidne, stinkende bondeknøl, er det mig du vil holde for nar?
Er det sandt; du vilde ! HJØRDIS. Mere end det, tifold mere, tro du mig! Kun hævn! Du skynde dig, Gunnar herse; lad dine mænd ruste sig! GUNNAR. Ruste sig? Mod hvem? DAGNY. Kåre bonde kommer med mange fredløse folk; han vil dig ilde; Sigurd hindred ham nylig; men hvo kan vide Det har Sigurd gjort for mig! DAGNY. Sigurd er dig forvist en fuldtro ven.
Han satte sig i sofaen, vendte paa sin hat og saa paa den: «Jeg forstaar nok, det er saart og vondt for dere begge. Men Jenny naar du faar tænkt over det tror du ikke selv, det er bedst for dere begge to ?» Hun svarte ikke noget. «Hvor inderlig glad jeg var, Jenny, da jeg traf dig og saa, hvordan, den kvinde var, som min søn hadde vundet det kan jeg ikke si dig.
GUDMUND. Signe, min dejligste blomme! SIGNE. Som hun gik også jeg i en drømmende blund; de gådefulde ord, du ikveld har mig sagt om kærligheds magt, har mig frydelig vakt. Aldrig tyktes himlen mig før så blå, aldrig så fager den verden vide; mig tykkes, jeg kan fuglenes røst forstå, når jeg vandrer med dig under lide.
HJALMAR. Jeg var også inde hos ham et øjeblik efter du var gåt. GINA. Jeg hørte det. Du har jo bedt ham ind til frokost. HJALMAR. Bare sådan en liden smule formiddagsfrokost, forstår du. Det er jo første dagen ; vi kan ikke godt undgå det. Du har vel altid noget i huset. GINA. Jeg får jo se at finde lidt. HJALMAR. Men lad det endelig ikke bli' for knapt.
Pastor Skarping holdt liktalen. Hans tekst var: „Vel du gode og tro tjener; du har været tro over det lille. Jeg vil sætte dig over meget. Gaa ind til din Herres glæde.“ Matt. 25, 23. „Disse ord er det vidnesbyrd som Herren gav den tjener som kom tilbake med sine talenter. Døden minder os altid om regnskap og opgjør. I opgjørets stund blir det spørsmaal om hvad Herren sier om os.
»Ja, Tak, det var rigtigt godt«, sagde jeg, »så får han dem, når han kommer. Der kunde være vigtige Ting i dem. Godmorgen!« Da jeg var kommet udenfor, standsed jeg og sagde højt midt på åben Gade, idet jeg knytted Hænderne: Jeg skal sige dig et, min kære Herre Gud: du er en Noksagt! Og jeg nikker rasende, med sammenbidte Tænder op mod Skyerne: Du er Fan ta mig en Noksagt!
Jeg har set dig på for nært hold. WERLE. Du har set mig med din mors øjne. Jeg forstår, hvad du sigter til. Men hvem bær' skylden for mors ulykkelige svaghed? Det gør du og alle disse ! Den sidste af dem var dette fruentimmer, som Hjalmar Ekdal blev makket sammen med, da du ikke længer å! Ord til andet, som om jeg hørte din mor. WERLE. Jeg tror næsten, at kløften er for bred imellem os to.
Helge blev rød: «Kjære dig, Jenny jeg maatte snakke med dig. Portnerkonen sa, hun var sikker paa, du var oppe. Du kan da vite , jeg mistænker ikke dig » «Jeg vet snart hverken ut eller ind,» sa hun opgit. «Jeg orker ikke mere av det al denne mistænksomhet og hemmeligholdelse og ufred og styghet. Herregud Helge kan du da ikke forsvare mig litt mot det!»
Dagens Ord
Andre Ser