United States or Estonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
FRØKEN SKÆRE. Men sig, herr Falk, mig syntes visens ende var mindre rig på sådan poesi, som ellers findes hist og her deri. STYVER. Ja, og det var dog ganske visst så let, at få lidt mer mod slutningen placeret. Man kliner ind, lig kit i revnet bræt, til den blir fed nok, spækket, marmoreret. Ja, det går glat; jeg husker det så godt ifra mig selv. GULDSTAD. Hvad? Har De Musen redet?
FALK. Men det er jo tyrannisk af en hersker at binde mund på den kopist, som tærsker. Det er legalt; må lydes uden knur. Desuden, i et tidspunkt, som nærværende, da gagerevisionen står for tur, det er ej klogt at ytre sig belærende om arbejdstidens brug og dens natur. Se, derfor er det, at jeg ber dig: ti dog; et ord kan skille mig ved FALK. Porteføljen?
„Forhaabentlig behøver dog Rusland ikke længer Revolutionister til den Tid, at din Boria bliver stor“ mente Andrey, og tilføjede: „Men hvor har du gjort af ham nu?“ Der gled en Sky over den unge Kones Pande.
»Men jeg veed hvad jeg vil gjøre, og hvad jeg kan gjøre,» raabte Maleren, fordybende sine Blik i den herlige Buket. Men da han saae Oldingens Øjne brustne og hans ærværdige Haar udslaaet over Drengens blege Dødstræk, da zittrede det igjennem hans store nervøse Skikkelse; men han mumlede dog endnu, idet han bortfjernede sig med et sky Blik, »ja jeg veed hvad jeg vil gjøre.
I ti Minutters Tid havde jeg stadig havt en gammel, halt Mand foran mig. Han bar en Byldt i den ene Hånd og gik med hele sit Legeme, arbejded af al Magt, forat skyde Fart. Jeg hørte, hvor han pusted af Anstrængelse, og det faldt mig ind, at jeg kunde bære hans Byldt; jeg søgte dog ikke at indhente ham. Oppe i Grændsen mødte jeg Hans Pauli, som hilste og skyndte sig forbi.
Ja, ét er mig dog i det mindste klart: at De bør holde noget mer i ære forsynligheden; tænk Dem blot, ifald De skrev et digt idag og satte al den dyre restbeholdning ind deri, som De på lager har af poesi, og fandt, De intet havde mer tilbedste, når De imorgen digtede det næste; da fik kritiken Dem nok i kalotten.
„Hvor det dog er velsignet atter at skumple af Sted i disse græsselige Køretøjer!“ sagde han fornøjet. Han havde allerede glemt Rejsen og dens Farer og følte sig atter helt paa sin Plads, som et Led af det uhyre underjordiske Legeme, der lige for Næsen af Czaren underminerer hans Magt og ofte morer sig med at lege Skjul umiddelbart under hans Gendarmers og Politimænds Frakkeskøder.
Andrey stirrede ufravendt paa Zina, mens hun talte, men hørte dog næppe hendes Ord; kun det ene stod helt klart for ham, at deres Plan var tilintetgjort. „Det er Frugten af al vor Udholdenhed!“ udbrød han bittert.
Thi, skjøndt Døden burde ventes af de allertyngste Slag, hvortil Grunden hisset hentes, dog, ved Sløvheds ækle Plaster, som sig over Vunden kaster, ved en Sandsernes Bedøven, ved en Tænkningens Berøven, endnu længe den forhindres.
Imidlertid fortsatte man med at sælge mat. Pastor Setun og W. U. stod utenfor og skrek av fuld hals at folk maatte komme ind og spise av den gode mat som hadde blit ødelagt ved regnveiret. Der var dog ikke saa mange som kom; og de begyndte allerede nu at forstaa at fortjenesten vilde ikke bli saa stor. De hadde gjort beregning paa mindst et tusen dollars, ja maaske to tusen.
Dagens Ord
Andre Ser