United States or Algeria ? Vote for the TOP Country of the Week !
GREGERS. Ja, det spør' jeg også. Hvad så? WERLE. Vilde det være dig så aldeles uovervindelig imod? GREGERS. Nej, aldeles ikke. Ikke på nogen måde. WERLE. Ja, for jeg kunde jo ikke vide, om det kanske af hensyn til din afdøde mors minde GREGERS. Jeg er ikke overspændt. WERLE. Nå, hvad du end er eller ikke er, så har du i al fald lettet en tung sten fra mit bryst.
At knuges sammen mellem disse vægge; her stivner livet; håbet slukkes ud; her sniger dagen døsig sig til ende, og ingen tanke rettes mod en dåd. CATILINA. Ah, Furia, hvor selsom er din tale! Den er som genlyd fra min egen barm, som om med flammeskrift du vilde male enhver min higen, svulmende og varm.
Fru Berner la sig ind til datterens bryst. «Saa ikke graate da mama det greier sig nok, skal du se. Nu blir jeg jo hjemme foreløbig. Og saa har vi da gudskelov noget igjen av tante Kathrines penger .» «Jamen Jenny dem maa du jo ha til din utdannelse. Jeg er jo kommet til at indse efterhaanden, maa du vite du maa ikke hindres i dit arbeide.
Kan du ikke bare bli min gi dig over bare til mig, lægge dig ind i armene mine og la mig gjøre dig til min . Du skal bli sund og lykkelig igjen jeg vet ikke rigtig nu, hvordan jeg skal gjøre det, men jeg vet, jeg finder paa det av min kjærlighet . Saa du skal vaakne litt gladere hver morgen, og hver dag blir litt lysere og litt varmere for dig end igaar og din sorg litt mindre tung.
Samfundets formand var ankommet aftenen i forveien og stanset hos pastor Skarping sammen med Reiersons. Klokken halv elleve begyndte gudstjenesten. Pastor Skarping forrettet for alteret og sangkoret sang den vakre sang. „Hvor herlig, hvor herlig er hist din bolig“ før prækenen. Baade Martin og Malinda var med og sang i koret. Det var saa underlig at faa synge i den gamle kirke igjen, syntes de.
Jeg siger dig, jeg vil heller være Lakej i Helvede end Fri i dine Boliger; jeg siger dig, jeg er fuld af livsalig Foragt for din himmelske Usselhed, og jeg vælger mig Afgrunden til evigt Tilhold, hvor Djævelen, Judas og Farao er stødt ned.
WERLE. La' ikke du heller mærke til det? GREGERS. Hvad skulde jeg lægge mærke til? WERLE. Vi var tretten til bords. GREGERS. Så? Var vi tretten? Vi er ellers altid vant til at være tolv. Du skulde ikke sendt mig den indbydelse, Gregers. GREGERS. Hvad! Det heder jo, at selskabet skal være for mig. Og så skulde jeg ikke be' min eneste og bedste ven HJALMAR. Men jeg tror ikke, din far liker det.
Og der i Florens som Jenny kjøpte sin cristallo rosso, kunde jeg faat en for femogtredve lire. Jenny har bare git atten hun for sin kjede. Men han skal gi mig korallerne for nitti lire.» «Jeg skjønner ikke rigtig din økonomi,» sa Heggen og lo. «Forresten gidder jeg ikke snakke mere om det,» sa frøken Jahrmann. «Jeg er lei al den praten frem og tilbake men imorgen gaar jeg og kjøper korallerne.»
Han viste sig imidlertid snart en æblekindet, lyshaaret Knøs paa tolv Aar i vide Benklæder og en stram, kort Trøje, som var ved at sprænges i Sømmene for at give Rum til de kraftige, unge Lemmer, den dækkede. „Tag din Hat, Hans!“ sagde Faderen, „og før disse Herrer hen til den graa Sten bag ved Birkehøjene derovre. Du forstaar mig nok?“ „Ja, Far!“ „Men skynd dig!“ tilføjede Hr. Schmidt.
Da det slet ikke hjælper noget, hvormeget jeg end forsøger, slynger jeg Benet mod Porten, fuld af det afmægtigste Had, henrykt af Raseri, råber og truer voldsomt op mod Himlen, skriger Guds Navn hæst og indædt og krummer mine Fingre som Klør . . . . Jeg siger dig, du Himlens hellige Ba'al, du er ikke til, men hvis du var til, så skulde jeg bande dig slig, at din Himmel skulde dirre af Helvedes Ild.
Dagens Ord
Andre Ser