United States or Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kun dette tør en frigjort ånd ud af din skæbnes bog dig melde: Du falder for din egen hånd, og dog en fremmed skal dig fælde! Han er forsvunden. Var det kun en drøm? Nej, nej; her stod han; månestrålen strejfed hans gustne ansigt. Ah, jeg kendte ham! Det var diktatoren, den gamle blodmand, som steg af graven for at skrække mig.
Jeg vilde hellere fortælle dig . Det er altsaa det da, ser du, at din mor vet ikke om det. Din far mente, det var bedre ikke at nævne det » «Ikke til mig ?» «Nei. Nei det har vi sletikke snakket om. Han tror vist, jeg har fortalt dig det.
Men nu er der netop anledning for dig til at bli' uafhængig, din egen herre i et og alt. GREGERS. Så? Og på hvad måde ? WERLE. Da jeg skrev dig til, at du så nødvendig måtte komme ind til byen nu straks hm GREGERS. Ja, hvad er det egentlig, du vil mig? Jeg har hele dagen gåt og ventet på at få vide det. WERLE. Jeg vil foreslå dig, at du går ind som deltager i firmaet. GREGERS. Jeg! I dit firma?
Hun lyttede i Tavshed; men det haarde, udeltagende Udtryk i hendes Ansigt syntes at sige: „Alt dette er jo nu en Gang sket og kan ikke afhjælpes hvad har det med din Beslutning at gøre?“
Dig følger sikkert tusend venners skare; i fjerne lande fæster vi vort bo; der hersker vi; der skal sig åbenbare, at intet hjerte slog som disse to! CATILINA. O, skønt! Men flygte? Hvorfor skal vi flygte? Se, her kan også frihedsflammen næres; her findes og en mark for dåd og handling, så stor, som selv din sjæl begærer den. FURIA. Her, siger du?
HJALMAR. Vi bode bedre før; men denne lejligheden har én stor fordel: her er sådanne prægtige ydre rum GINA. Oe så har vi et værelse på den andre siden af gangen, som vi kan leje ud. Se, se, du har logerende også. HJALMAR. Nej, ikke endnu. Det går ikke så fort, ser du; man må være om sig. GREGERS. Det er altså din datter? HJALMAR. Ja, det er Hedvig. GREGERS. Og hun er jo eneste barn?
FRU HALM. Kom så med! LIND. Min ven! FALK. I lige måde! LIND. Hånden hid! Jeg er så glad; jeg tror mit bryst må sprænges, ifald jeg ikke får fortalt FALK. Giv tid; du skal forhøres først, så dømmes, hænges. Hvad er nu det for adfærd? Lægge skjul for mig, din ven, på skatten, du har fundet; for tilstå kun, formodningen er grundet: Du trukket har et lod i lykkens hjul!
STYVER. Ja det til sine tider endog hårdt. Har følt dig svært betynget af forpligtelser, som du gav fanden, hvis det blot gik an; se det er tingen. STYVER. Hvad er det for sigtelser! Nu er påny din ungdomshimmel blånet, det var en genklang af din sangtids tone! Så skal det være; jeg forstod det straks; du trængte blot til vinger og en saks! STYVER. En saks?
Aa det var saa deilig saa deilig, og jeg syntes, livet var vidunderlig, og bare Lennart var trist og jeg syntes, han var det mest storartede paa jorden, og jeg var saa grænsesløst glad i ham, og det andet var bare tøiseri av mig syntes jeg pludselig. Saa slog jeg armene om halsen hans og saa sa jeg: «Nu vil jeg være helt din, for jeg elsker dig .»
Dagens Ord
Andre Ser