United States or Malawi ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var tilpas for ham, den frække knægt; skal de ha det, disse kloge spåmænd! Og intet binder dig? SVANHILD. Nej, intet binder. FRU HALM. Nu godt; kender du en datters pligt SVANHILD. Råd over mig. FRU HALM. Tak, barn. Han er et rigt parti, og når der intet er til hinder SVANHILD. Jo, ét forlanger jeg ved denne pagt: at flytte bort FRU HALM. Der er jo just hans agt. SVANHILD. Og frist

Du skriver, at du vil gjerne engang senere, naar gutten er blevet lidt større, at jeg skal komme og besøge dig og se vort barn. Vort barn det er en saa urimelig tanke. Ved du, hvad jeg stadig maa tænke paa?

HEDVIG. Sang de kammerherrerne, far? Eller læste de noget op? HJALMAR. Nej, de bare vrøvled. vilde de ha' mig til at deklamere for sig; men det fik de mig ikke til. EKDAL. Fik de dig ikke til det, du? GINA. Det kunde du da gerne ha' gjort. EKDAL. Nej, nej; Hjalmar er ikke lige til, han. HJALMAR. Jeg ved ikke, hvorfor jeg just skal sørge for underholdningen, når jeg er ude engang iblandt.

HJALMAR. Ja, ja, det skal jeg nok. Hør du, Gina; lidt sildesalat vilde være svært bra'; for Relling og Molvik har nok været ude rangel inat. GINA. Bare de ikke kommer for snart over mig, HJALMAR. Nej visst ikke; gi' du dig tid. GINA. Ja ja da; og kan jo du arbejde lidt imens. HJALMAR. Jeg sidder jo og arbejder! Jeg arbejder jo alt, hvad jeg årker!

GREGERS. Hvorledes har man her kunnet la' den familje ynkeligt forkomme. WERLE. Du mener formodentlig Ekdals, kan jeg tænke. GREGERS. Ja, jeg mener Ekdals. Løjtnant Ekdal stod dig dog engang nær. WERLE. Ja, desværre, han stod mig nok altfor nær. Det fik jeg føle og svie for i mange år. Det er ham, jeg kan takke for, at jeg fik en slags klik mit gode navn og rygte, jeg også.

Jeg vil reise op paa fjeldet. Hører du Helge jeg vil finde igjen mig selv jeg vil bli din Jenny, som jeg var i Rom. Jeg vil Helge jeg vet hverken ut eller ind men jeg vil . Naar jeg blir rolig jeg skriver til dig saa kommer du og saa er jeg bare, bare din egen Jenny igjen » «Jennysa Helge sagte. «Jeg er min mors søn. Vi er kommet bort fra hinanden vi er kommet bort fra hinanden allerede.

BENGT. Jeg var ikke ganske ung, da jeg bejled til dig, det er sandt. Men den rigeste mand mange, mange mile, det véd jeg da visst, at jeg var. Du var en fager ungmø, af ædel slægt; men medgiften skulde ikke friste nogen frier. BENGT. Hvad sagde du, min hustru? MARGIT. Å, intet, intet. Det er jo min glædesfest ikveld. BENGT. Slig tale tykkes jeg vel om.

Men hvem véd, maaske var det Rytteren og ikke Hesten, der vandt Prisen,“ sagde Andrey smilende. „Jeg haaber da, at du, efter hvad du har oplevet i Aften, ikke længer er i Tvivl om din Dygtighed, og om hvilken glimrende Fremtid, der venter dig som Propagandist iblandt Arbejderne!“

Nej, Jeg har ikke ord for, hvor glad jeg er ved at høre dette om far. Ja, du er gift, du, Hjalmar. Det er længere end jeg nogensinde bringer det til. , jeg håber da, du finder dig lykkelig som gift mand? HJALMAR. Ja, rigtig gør jeg det. Hun er flink og bra' en kone, som nogen mand kan forlange. Og hun er aldeles ikke uden al dannelse. Nej, det er hun da vel ikke.

Herregud barn du var da ikke ræd for noget andet » han smilte ganske svakt. «Aa jeg vet ikke .» «Neimen kjære dig Jenny du er jo aldeles utav digHun gik foran ham indover gangen og laaste op atelieret. Derinde var dagslyst endda, og Gert Gram saa paa hende. Han var blek selv. «Er det saa vondt for dig Jenny?