United States or Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
WERLE. Er det den livsopgaven, du talte om igår? GREGERS. Ja. Du har ikke levnet mig nogen anden. WERLE. Er det da mig, som har forkvaklet dit sind, Gregers. GREGERS. Du har forkvaklet hele mit liv. Jeg tænker ikke på alt det med mor . Men det er dig, jeg kan takke for, at jeg går og jages og nages under en skyldbetynget samvittighed. WERLE. Aha, det er samvittigheden, som det er galt fat med.
Ah, uslinger, hvad vover I ? Stød ned! Du, Lentulus, vil myrde Catilina? Catilina! Ej mod ham jeg bruger sværdet. Fly! LENTULUS. Så fald for mit! CATILINA. Forræder! Morder! Nåde, Catilina! CATILINA. Jeg ser dit anslag skrevet på din pande. Du vilde myrde mig, og selv dig stille i mine venners spidse. Var det så? LENTULUS. Så var det, Catilina! Nu, hvad så? Ifald dig magten lyster, lad så være.
Jeg saa, du hadde det vondt det var det, baade at du var saa stille og trist den første tiden, og disse anfaldene av vildskap siden . Jeg husker den dagen paa landeveien ved Warnemünde; jeg ser dig, da du stod der og graat det ogsaa hører med i, at jeg elsker dig . De andre mændene, du har kjendt, Jenny, guttens far ogsaa aa, jeg vet, hvordan det har været.
HJALMAR. hundrede kroner, så længe han har det nødig, det vil naturligvis sige, så længe til han har lukket sine øjne. GINA. Nå, så er da han forsørget, stakkers. HJALMAR. Men så kommer det. Det læste du nok ikke, Hedvig. Bagefter skal denne gave gå over på dig. HEDVIG. På mig! Alt sammen? HJALMAR. Du er sikkret det samme beløb for hele dit liv, skriver han. Hører du det, Gina?
Jeg vidste knapt selv hvad trang mig drog, før dyrekøbt jeg så i dig den skat, jeg skulde miste. Ja priset han, som i min livsensbog med sorgens indsegl har min elskov adlet, som gav os fribrev på vort sejerstog, og bød os jage hjemad gennem skog, som adelspar, på vingehesten sadlet! Derinde er der fest i alle sale, der lyser lamper for de unge to, der lyder glade venners sang og tale.
GINA. Ja, gør det; så skal vi ha' det hyggeligt. Hedvig! Hedvig! Å du snille far! HJALMAR. Nej, kald mig ikke så. Der har jeg siddet og ta't for mig ved den rige mands bord, siddet og svælget ved det bugnende taffel ! Og så kunde jeg endda ! Å snak, snak, Ekdal. HJALMAR. Jo! Men I må ikke regne det så nøje med mig. I ved jo, at jeg holder af jer alligevel. Og vi holder så umådelig af dig, far!
Jeg har altid respektert dig like saa høit som et førsteklasses mandfolk. Og nu er du snart niogtyve aar, og saa gammel maa man være, før man i det hele tat kan begynde at arbeide nogenlunde selvstændig.
Og for mig, som tog mod din kjærlighed, skjønt jeg burde vidst, at et kjærlighedsforhold mellem os var umulig og unaturlig for mig har disse maaneder bragt usigelig lidelse og sorg og savn, Jenny, et savn, som du ikke kan gjøre dig forestilling om, savnet af dig, af din ungdom, af din skjønhed, din velsignede kjærlighed.
Og Dale? Du maa da være saaret? Vi saa dig synke i knæ.“ „Nei da, alt vel, Jack,“ svarte Sir Ralph muntert. „Jeg ser ikke ut til at være dødelig saaret, vel? Og Dale? Nu satte han jo kursen ned i forkahytten, og saa ut som han syntes det hadde været bare moro at agere skjold.“ „Jeg begynder at ane hvad miraklet bestaar i,“ sa Longley og smilte rolig.
Det er bedre ikke at lege med Ilden! Jeg synes, at Øjeblikket nu er der til at forsvinde udenlands for en Tid! Det er for Resten om den Sag, jeg ønsker at tale med dig.“ Andrey rystede energisk paa Hovedet. „Vær ikke alt for hastig med dit Afslag!“ sagde den gamle. „Lad mig først faa talt ud!
Dagens Ord
Andre Ser