United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og han kunde lee for sig selv, gnidende Hænderne af inderlig Fornøjelse, naar han opdagede et Skud, et Blad mere paa sine kjære Planter. Da mumlede han: »Gud vil give sin Velsignelse!» og han bøjede sig, korsede, og hviskede den hellige Velsignelse over dem. Det leed om lidt. Syringen skjød. Alting blomstrede omkring den.
Er sejrens ånd i denne sunkne skare? Jeg drømte at, som Ikarus, jeg højt opunder himlens hvælv bevinget fløj; jeg drømte, guderne min hånd forlened med kæmpekraft og bød mig lynets stråle. Og denne hånd greb lynet i dets flugt og slynged det mod staden dybt dernede.
«Ja gamle dreng, det stemmer,» sagde Ratje. «Nu begynder vi at faa sammenhæng i lidt af hvert. Men det er saameget du ved det, at hvis du smager saameget som en eneste draabe, saa hamrer jeg dig slig igjennem, at du aldrig har været saa mørbanket i dit syndige liv. Dette er ikke længer et picnic forstaar du, men den farligste business som du nogengang har været i nærheden af. Save?»
Jenny leiet ham hen til staffeliet. Det store lærred forestillet en gate, som forsvandt indover til venstre, med en husrække i sterkt perspektiv kontor- og verkstedsbygninger i graagrønne og mørkt murstensrøde farver.
«Ja da, og du var ikke det mindste sint, du. Bare sød og elskværdig, ikke sandt?» «Naa ja ja. Se her har du min haand, grinebider!» «Tak. Men skal vi saa beslutte os til at reparere?» «Nei.» Ratjes mund smækket i som en rævesaks. «Naa saa, naa!» Dick blev atter stødt og der opstod en fem minutters evighedspause. ! «Du Dick. Skal vi sælge hele kassen?» «Hvem vil kjøbe?» «Hahn &. Hinken, ved du.»
Nei jeg hadde bare moro av at se hende dydig forarget . Naa, der var nu ingen fare denslags smaapiker gir sgu ikke sit klenodium bort uten de har sikret sig valuta » Han rødmet pludselig. Det faldt ham ind, Jenny kunde kanske finde det taktløst, at han snakket slik til hende nu. Men hun lo bare: «Aa du er jo gal, gut!» Den unaturlige, pinefulde skyhet var efterhaanden gaat av hende.
For resten ved jeg god besked; for han har gulpet op adskillig retorik om disse sine «tvende sjælemødre». Men jeg tror ikke, han har stort at takke dem for. Ekdals ulykke er, at han altid i sin kreds er ble't holdt for et lys GREGERS. Og det er han kanske ikke? I sindsdybet, mener jeg? RELLING. Jeg har aldrig mærket noget til det.
Andrey udstødte et Skrig og vaagnede. I det svage Morgenlys saa han Georg staa bøjet over sig med et ængsteligt Udtryk i Ansigtet. „Hvad er det? Hvad vil du mig?“ raabte Andrey endnu halvt under Indtrykket af sin Drøm. „Jeg var bange for, at du var syg du har uafbrudt stønnet og jamret dig i Søvne!“ svarede Georg. „Jeg syntes, det var bedst at vække dig.“
Det mente jeg dengang, og det mener jeg den dag i dag.» «Det mente du slet ikke. Du mente det samme som jeg, at der skulde klemmes ud af finnen hver penny vi kunde faa til at reparere «Styggen» for.
HJALMAR. Ja, naturligvis er det Gina Hansen. GREGERS. som styred huset for os det sidste år mor lå syg? HJALMAR. Ja visst er det så. Men, kære ven, jeg ved da bestemt, at din far skrev dig til, at jeg havde giftet mig. Men far skriver altid så kort til mig. HJALMAR. Jo, det gik ganske ligefrem.
Dagens Ord
Andre Ser