United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han saa paa et par bikjer, som slos midt ute i gaten, saa det sure rimfrosne støv røk om dem. Han kvapp til, da hundene kom tomlende bort mot hans kant. «Er du ræd de hundene du kanske?» spurte Jenny. Først svarte gutten ingenting. Men saa sa hun: «Skal jeg følge dig forbi dem kanske » og da smat han op paa siden av damen, men sa ikke noget. «Hvilken vei skal du da hvor bor du henne?»
Gert hadde holdt av sine barn og en fars kjærlighet var dog mere reflektert, mere forstaaende, mindre instinkt, end en mors. Endda hadde han vel neppe husket paa Helge denne vinteren. Jenny hadde hentet posten inde hos stationsmesteren. Hun gav Fransiska aviserne og hendes brev og aapnet det, som var til hende selv.
Da kunde vi med tryghed sige til eder Norske: "tag eders gamle arvede rettigheder tilbage; vælg eder en styrer efter eget tykke; vær vore venner i nøden, ligesom vi vil være eders!" Læg ellers vel mærke til, fru Inger, at dette højmod i grunden ikke er så stort, som det kanske synes; thi I vil selv indse, at vi, langtfra at svækkes, snarere vil styrkes derved.
Longley og Kerr hadde tat sig til at se over om alt var i orden, mens gutterne tok sig en liten spasertur i dalen, men ikke længer bort end at de hele tiden kunde se aeroplanet. Solen stekte uutholdelig, saa da Tony hadde faat fotografert aeroplanet som det stod der og hvilte, var de glad ved at komme ind igjen.
Det har jeg observeret; og derfor tar jeg også min hat og går. WERLE. Går du! Ud af huset? GREGERS. Ja. For nu øjner jeg endelig én gang en opgave at leve for. WERLE. Hvad er det for en opgave? GREGERS. Du vilde bare le, ifald du hørte det. WERLE. En ensom mand ler ikke så let, Gregers. Se, far, der leger kammerherrerne blindebuk med fru Sørby. God nat og far vel.
„Læg dere ned dere ogsaa, og lyt,“ sa han, „og si mig saa hvad dere tror.“ Et øieblik efter reiste Longley sig. „Den lyden kommer fra fjeldets indre,“ sa han bestemt. „Ja, uten tvil,“ kom det fra Dale. „Og det vil si?“ spurte Sir Ralph. „At der foregaar noget derinde, ja. En bevægelse; og derfor følte vi ogsaa lyden mere end vi hørte den.“ „Men hvad kan det være?“ spurte Dale.
FRU INGER. Jeg hører dem alt nedenunder i borgestuen. OLAF SKAKTAVL. Men hvordan? Når vi ikke kan skjule ham NILS STENSSØN. Ah, jeg har det; jeg har det! Hemmeligheden ! FRU INGER. Hemmeligheden? NILS STENSSØN. Ja visst; eders og min! FRU INGER. Krist i himlen, kender I den? NILS STENSSØN. Frå først til sidst. Og nu, da livet står på spil . Hvor er herr Nils Lykke? FRU INGER. Flygtet.
Men sommetider er det, som du ikke ser, det er mennesker , du har for dig. Mennesker, som har følelser, du skal ta hensyn til. Du vilde ta hensyn, hvis du bare tænkte dig om. For du vil jo da bare være snil og god.» «Per bacco. Er du viss paa det du? Neimen nu skal du se nogen roser. Ahlin kjøpte et lass til mig borte ved den spanske trappe iaftes.» Cesca smilte trodsig.
OLAF SKAKTAVL. Å, jeg har en finger mindre; det er det hele. NILS STENSSØN. Hvor er Svenskerne? OLAF SKAKTAVL. I hælene på os. De bryder porten op NILS STENSSØN. O, Jesus! Men nej, nej! Jeg kan ikke, jeg vil ikke dø! OLAF SKAKTAVL. Et smuthul, fru Inger! Er her ingen krog, hvor vi kan dølge ham? FRU INGER. Men dersom de gennemsøger gården ? NILS STENSSØN. Ja, ja; så vil de finde mig!
Og vi blir det mere og mere bestandig ikkesandt naar vi nu forandrer os, saa er det jo bare, at vor kjærlighet vokser? Det er da ingenting at være ræd for? Vi er blit to glade mennesker det er forandringen.
Dagens Ord
Andre Ser