United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Allright!» sagde Ratje, han strøg pengene til sig i en haug. «Full speed, Dick. Hurry up nu. Har manden betalt, saa skal sandt for dyden «Styggen» gjøre sin pligt.» Jagten var kort men spændende. Gutterne som syntes det drog i langdrag, havde alt gjort sig op, at der blev ikke noget af det hele, og havde ændret kurs udover fjorden.
Helene saa hurtigt ned paa Papiret, som han rakte hende, og derpaa paa sit eget. Det var uden for al Tvivl det drejede sig om Boris en af Partiets dygtigste og mest indflydelsesrige Mænd
Det har jeg godt af, og jeg holder nok ud med det.« »Ja, ja, vi kan forsøge det,« sagde han. »Går det ikke, så kan vi jo skilles i England.« »Naturligvis!« svared jeg i min Glæde. Og jeg gentog endnu engang, at vi kunde skilles i England, hvis det ikke gik. Så satte han mig til Arbejde . . . .
Jeg vilde netop forme rigtig dybsindigt den Tanke, at det ikke var Bøger, som brændte, det var Hjærner, Menneskehjærner, og jeg vilde lave en ren Bartholomæusnat af disse brændende Hjærner. Da blev med en Gang min Dør åbnet med megen Hast, og min Værtinde kom sejlende ind. Hun kom midt ind i Værelset, hun standsed ikke engang på Dørstokken.
Da sagde jeg: "Er du nu glad, da det er gjort, som du vilde"? Men du lo og svared: "Gladere skulde jeg være, ifald du, Gunnar, lå der i Sigurds sted." Ilde må du kende mig, når slig uvittig drøm kan være dig hinderlig! GUNNAR. Hm! Sig mig, Hjørdis, hvad tykkes dig om stuen her? HJØRDIS. Skal jeg sige sandt, Gunnar, så tykkes det mig stundom for trangt herinde.
Men Happolati havde klaret det hele og aldrig stået fast. Og jeg fortalte om Ylajali, hans Datter, en Fé, en Prinsesse, som havde tre hundrede Slavinder og lå på et Leje af gule Roser; hun var det skønneste Væsen, jeg havde set, jeg havde Gud straffe mig aldrig oplevet Magen til Syn i mit Liv! »Så, hun var så vakker?« yttred den gamle med en fraværende Mine og så ned i Marken. Vakker?
GABINIUS. Ja visst; nu vil vi drikke, svire, nyde! Hvo véd, hvor længe det blir os forundt? COEPARIUS. Nej, lad os vente først det budskab, som af Lentulus og af Cethegus bringes. GABINIUS. Ej, lad dem bringe hvilket bud de vil! Der bringes vin; den prøver vi imens. Rask, brødre, stem nu i en lystig sang! Bacchus vi hylder! Glade vi fylder bægret til randen, drikker hans pris!
«Ja desværre, jeg vilde saa gjerne be Dem bli og spise middag med os, frøken Winge. Men jeg er altsaa alene med huset, og saa er vi ikke forberedt paa gjester, kan De skjønne. Saa jeg kan altsaa ikke desværre. Men en anden gang, haaber jeg .» Jenny skjønte, at fru Gram vilde gjerne bli kvit hende. Det var jo noksaa rimelig ogsaa naar hun ikke hadde pike. Hun holdt vel paa med middagen.
Jeg kunde godt undvære det, når jeg knapped Frakken tæt til, hvad jeg alligevel måtte gøre, da jeg ikke havde nogen Vest mer. Jeg løste op mit Slips, en stor Dæksløjfe, som skjulte mit halve Bryst, pudsed det omhyggeligt af og pakked det ind i et hvidt Stykke Skrivepapir, sammen med Barberbogen. Så forlod jeg Kirkegården og gik ned til Oplandske. Klokken var syv på Rådstuen.
»Hvad skal De aldrig gøre mer?« »Jeg skal aldrig . . . . uf, nej. Gud bevare mig . . . . jeg skal aldrig kysse Dem mer.« »Skal De ikke det?« sagde jeg, og vi lo begge. Jeg strakte Armene ud efter hende, Og hun gled tilside, smutted væk, over på den anden Side af Bordet. Vi stod og så på hinanden en liden Stund, Lyset stod midt imellem os. »Forsøg at få fat på mig!« sagde hun.
Dagens Ord
Andre Ser