United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !


Dernede, hvor dere begge var alene løst fra alle hverdagslige, hjemlige baand, alene i de nye omgivelser, begge to unge og frie, lykkelige ved arbeidet vel begge med ungdommens kjærlighetslængsel i sindet skulde det ikke kunne vække en øieblikkelig sympati og forstaaelse selv om den sympati og forstaaelse ikke naadde ned til de dypeste lag i deres begges væsen

Hvad Deres vise angår, véd jeg ej om den poetisk er i alle ender; men hvordan end De visen snor og vender, den har en slet moral , det siger jeg. Hvad skal man kalde slig økonomi: at lade alskens fugle æde karten før den får tid til moden frugt at bli; at lade kør og får græsse fri herinde sådan udpå sommerparten? Jo, her blev vakkert næste vår, fru Halm! Å, næste, næste!

Hvis det blot lykkedes dem at gøre én Mand ukampdygtig, vilde Overmagten være paa deres Side, fire Mand maatte sagtens kunne gøre det af med Eskorten.

Jeg blev forbittret, gik henad Gaden og græd, bandte de grusomme Magter, hvem de end var, som forfulgte mig , svor dem ned i Helvedes Fordømmelse og evige Kval for deres Usselhed.

Naa ja!“ fortalte han, „saa greb de altsaa dem alle fire, men den femte, som var deres Fører, fik de ikke fat paa han forvandlede sig til en gul Kat og forsvandt op igennem Skorstenen.

Pladsen ved deres Side var endnu varm efter en Brandkonstabel eller en Staldkarl fra sidste Nat; Tronen var altid lige ledig, lige vidåben, værsågod, stig op! . . . . Jeg spytted langt hen ad Fortouget, uden at bekymre mig om, at det kunde træffe nogen, var vred, opfyldt af Foragt for disse Mennesker, der gned sig opad hinanden og parred sig sammen midt for mine Øjne.

Det haster jo ikke . Om et Par Dage kanske, eller . . . .« »Ja, jeg skal se. Forresten har jeg Deres Adresse, Og jeg glemte at oplyse om, at jeg ikke havde nogen Adresse mer. Audiensen er forbi, jeg træder bukkende tilbage og går. Håbet gløder igen op i mig, endnu var intet tabt, tvertimod, jeg kunde vinde alt endnu, for den Skyld.

»Nej, hvor De er sødsagde jeg. »Jeg sidder simpelthen her og blir inderlig betaget af Dem, her i denne Stund inderlig betaget . . . . Der er ingen Råd med det . . . . De er det besynderligste Menneske, som . . . . Stundom stråler Deres Øjne , jeg har aldrig set Magen, de ser ud som Blomster . . . . Hvad?

Netop naar den gribes skal, vægtforøges dens Metal, som om alle Dybets Kræfter halende sig hænge efter, som om Afgrundsslanger knytte sig om deres vundne Bytte med fortvivlet Kraft og Vrede om den sjunkne Kirkeklokke, der er bleven deres Flokke altforlængst et hævdet Rede.

Det var et vanvittigt Løb, ingen af Parterne havde gensidig set hinanden, men Andrey havde Fordelen paa sin Side; thi han var en smidig, ung Mand øvet i at klatre paa Bjerge mens Soldaterne var anderledes stive og tilmed hindrede af deres tunge Dragt og lange Sabler. Allerede nede ved første Etage havde han faaet et godt Forspring.