United States or Egypt ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tilsidst havde hun måttet le ad denne glade Sjæl, som ikke havde ladet sig forbløffe af hendes Kulde, og det endte med, at han fulgte hende. »Nå, ja, hvad blev det så til?« spurgte jeg, og jeg holdt mit Åndedræt sålænge. »Blev til? Å, kom ikke der! Det er en Dame.« Vi taug begge et Øjebik, både »Jomfruen« og jeg.
De gik sammen tilbage til det lille Hotel, hvor Andrey boede, da de var blevne enige om at bo der begge to. De havde hele Morgendagen for dem; thi David maatte først have sendt Bud til Røde Sam, saa at han kunde være parat til at føre dem over Søndag Morgen. „Kan det ikke blive før?“ spurgte Andrey. „Nej!
Men sa endda, jeg tror paa mine drømme, jeg kalder intet lykke uten den lykke jeg forlangte. Jeg tror endda, den lykke er til. Er den ikke til for mig saa var det mig, som feilet, det var jeg, som var en daarlig jomfru, der ikke orket vaake og vente paa brudgommen. Men de kloke jomfruer skal se ham og indgaa i hans hus og danse . Der brændte lys paa soveværelset hos moren, da hun kom hjem.
Da, som om, for at staae bi Englands og Alverdens Fiende, Satan havde af sin Vinge hviftet med en enkelt Fjer, Havets Perlemoderskjær sortned af en Briis just der hvor den Slaveskibspirat vilde ind ad Bajens Gat. Og da Brisen netop strakte sig saalangt dens Ræer rakte, havde vi den Skam og Spe, Lykke med dens Puds at see. Men hvad skulde ikke skee?
Jeg er saa sikker paa, at jeg kan faa dig til at bli lykkelig igjen. Og bare du det blir, saa har du gjort mig lykkelig.» Jenny rystet paa hodet: «Hadde der bare været det mindste igjen av min tro paa mig selv. Hadde jeg ikke følt mig saa uoprettelig færdig saa kanske. Men, Gunnar naar du snakker om, at du elsker mig saa vet jeg, at det du holder av hos mig, er dødt og ødelagt.
Og der var det liksom hendes Helge blev borte. Men det var jo ufattelig, hun kunde slet ikke gjøre det virkelig for sig, at de menneskene skulde komme hende ved utover i al fremtid. Nei. Han hadde ret, Gram. De maatte bort fra det der. Hun vilde reise. Straks. Før Helge naadde at komme op og forlange nogen forklaring for igaar.
I begyndelsen glædet jernbanearbeiderne sig meget over det ferske kjøttet, de fik, og naar Bill kom ridende tilbake med vognen, sa de: Aa der kommer Bill med en hel del deilig bøffelkjøt! Men da der var gaat en tid, blev de ogsaa leie av den kosten, og naar Bill nu kom med vognen, sa de grættent: Der kommer Bill med nogen flere gamle buffaloer!
Vinduerne med blomsterpotter i sjasket silkepapir og kulørte majolikakrukker, og de gulnede modeblader mot ruten hos sydamerne portrummenes gløt ind til kulsvarte bakgaarder. Endda laa der nok hauger av skidden sne og gjorde luften raa inde i gaardsrummene. Og sporvognen duret tungt opfor bakken. Like ved, i Pilestrædet, laa slik en sotgraa leiegaard med en mørk brønd av gaardsrum.
Der sad jeg, et Bytte for de særeste Fantasier, tyssende på mig selv, nynnende Vuggesange, svedende af Anstrængelse for at bringe mig i Ro. Jeg stirred ud i Mørket, og jeg havde aldrig i mine Levedage set et sådant Mørke. Der var ingen Tvivl om, at jeg her befandt mig foran en egen Sort af Mørke, et desperat Element, som ingen tidligere havde været opmærksom på.
HJALMAR. Å nej tænk, at jeg skulde glemme det! HEDVIG. Nej, du vil bare narre mig, far! Å, det er skam af dig! Hvor har du det henne? HJALMAR. Jo så sandelig glemte jeg det ikke. Men bi lidt! Jeg har noget andet til dig, Hedvig. Å mor, mor! GINA. Ser du; når du bare gir tid, så HEDVIG. Det der? Det er jo bare et papir. HJALMAR. Det er spiseseddelen, du; hele spiseseddelen.
Dagens Ord
Andre Ser