United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tror I, det kan være hende kært at vise frem en fattig, uvidende svend for menneskenes øjne og sige: se her, denne er min søn! NILS STENSSØN. Ja, I har visseligen ret. Jeg er fattig og uvidende. Jeg har intet at byde hende i vederlag for hvad jeg fordrer. O, aldrig har jeg følt mig tynget af min armod før i denne stund! Men sig mig, hvad tror I, jeg skal gøre for at vinde hendes godhed?
Jeg havde egentlig ikke håbet så meget, og alligevel havde jeg tænkt mig det muligt at blive hjulpen. Denne Latter var min Dødsdom. Det kunde vel ikke nytte med Brillerne nu heller? Jeg vilde naturligvis lade mine Briller gå med, det er en Selvfølge, sagde jeg så og tog dem af. Bare ti Øre, eller, om han vilde, fem Øre?
Jeg havde måske givet denne faldne Skabning et Skub til Oprejsning for hele Livet! Frelst hende engang for alle fra Fordærvelsen! Og hun vilde påskønne det, når hun fik summet sig på det, endog huske mig i sin Dødsstund med Hjærtet fuldt af Tak. Å, det lønte sig at være ærlig alligevel, ærlig og retskaffen!
Der var intet, som forstyrred mig, jeg trak Frakkekraven op for Ørene og gav mig til at tænke af alle Kræfter. Det vilde hjælpe mig så storartet, om jeg var så heldig at få istand Slutningen af denne lille Afhandling.
Andrey bukkede i Tavshed, og Georg var straks beredt man tog Afsked. Paa Hjemvejen talte Georg uafbrudt med Tania. Andrey lukkede næppe Munden op, hvert Ord, Georg sagde, borede sig som en Pil ind i hans Hjerte; men han følte en egen Tilfredsstillelse ved at lide paa denne Maade.
En ældre, graahaaret, distingveret udseende Herre som Andrey aldrig i sit Liv vilde have taget for en Spion traadte hen til ham og sagde i en høflig, men bydende Tone: „Vær saa god, min Herre, at gaa en anden Vej!“ „Af hvilken Grund?“ spurgte Andrey forbavset, idet han samtidig vedblev at gaa fremad. Den anden fulgte tæt efter ham. „Det er strengt forbudt enhver at gaa denne Vej.
Jeg syntes det var saa urimelig Borghild og Helga har bodd hjemme og faat alt av papa og han har holdt dem i utlandet, mens jeg har spinket og gnugget mig igjennem for det vesle efter mama, helt fra jeg blev myndig, for jeg vilde ikke ta mot en øre av papa efter det han sa mig, da jeg slog op med løitnant Kaasen, og der blev denne snakken om Hans og mig.
NILS LYKKE. Hos sin fosterfader. FRU INGER. Endnu hos sin fosterfader. O, denne ubønhørlige mand ! Altid har han nægtet mig . Men det må ikke længer blive således ved! Hjælp mig, Olaf Skaktavl! OLAF SKAKTAVL. Jeg? NILS LYKKE. Det vil ej være fornødent, såfremt I kun FRU INGER. Hør mig, herr rigsråd! Hvad I véd, det skal I vide tilbunds. Og I også, gamle trofaste ven! Nu vel da!
Dersom hun kom igennem denne Gyde uden at have nogen bag sig, kunde hun være temmelig sikker paa at være undsluppen Tredje Afdelings Blodhunde. Dette Eksperiment var saa simpelt, at hun undrede sig over ikke at være falden paa det. Hun tog en Vogn til Liteinaia og havde den Tilfredsstillelse at mærke, at hun ikke blev fulgt af nogen anden Vogn. Det var hendes Hensigt at opsøge Georg i hans Bolig.
Dick Darling, maskinisten, i det ene sofahjørne og Trumpen, kulformanden hos Hahn & Hinken, i det andet. De skulte paa hverandre alle tre, som folk gjør naar de pludselig bliver afbrudt i en hemmelig samtale. Denne skulende taushed var ikke netop det velkommen jeg havde ventet mig, og jeg følte mig oprigtig talt lidt stødt og lidt skuffet. «Goddag,» sagde jeg. «Jeg kan godt gaa min vei igjen.»
Dagens Ord
Andre Ser