United States or Colombia ? Vote for the TOP Country of the Week !


De vedblev paa hele Hjemvejen at tale om Boris, og hjemme i Stuen viste Zina sin Ven et Fotografi af hendes lille Søn Boria, hun havde faaet det sendt for et Par Dage siden. „Er han ikke henrivende?“ spurgte hun med en Moders Stolthed, idet hun holdt Billedet af en Baby med buttede Hænder, runde, forbavsede Øjne og aaben Mund hen foran ham. „Jo, han er nydelig!

Gamlingen en snaksom Kvel havde, som en Bagatel, ogsaa vidst ham at berette, at Mylord, den unge Naade, havde selv, ei mange Dage efterat jeg var forsvundet, sig personligen indfundet for at trøste og at raade Staklerne, som sad tilbage. Bedstefader, ved at mede, havde i den øde Rede skaffet sig og Drengen Brød hele ti Aar til sin Død.

Og nøiagtig to uker og to dage efter kom Kerr ind paa Dales kontor og sa at motorerne var færdige til at sættes ind. Hele hans arbeidsslitte ansigt var et eneste triumferende smil. Samme dag var ogsaa propellerne færdige og sat ind i maskinhallen, hvor alt skulde sættes sammen.

Hun graat ikke de første dage efter men hun gik omkring det døde barn og ynket sig dypt nede i strupen. Og hun tok det op og kjælte: «Lillegut mors lille lille deilige gut du faar ikke lov, hører du lillegut kan ikke faa lov til at være død, kan du vel skjønne » Gutten hadde været liten og skrøpelig, da han kom til verden.

»Ja, det var detsvared jeg. Og vi begyndte påny at springe omkring. »Jeg synes, De halter?« »Ja, jeg halter kanske lidt, bare lidt forresten.« »Sidst havde De en sår Finger, nu har De en sår Fod; det er svært, mange Plager De har.« »Å, ja. Jeg blev lidt overkørt for nogle Dage siden.« »Overkørt? Fuld da igen?

«Ja saa faar du undskylde da gut nu skal vi kjøreHun og Jenny satte sig op i forsætet; Cesca skulde kjøre selv. «Det var ordentlig hyggelig, Gunnar, at du kunde komme! Skal det ikke bli leven at være vi tre sammen igjen nogen dage? Skal hilse dere begge fra Lennart!» «Tak. Staar bra til med ham?» «Ja da. Bare bra alting. Janei det var genialt av papa og Borghild, at de reiste sin vei.

Det er virkelig sandt,“ sa Dale og lo, og gik saa for at indføre ankomsten til øen i journalen. „Kl. 2,30, mandag 8de aug.,“ læste han op. „Vi har nu været 13 dage paa reisen hit. Godt gjort, gutter?“ „Vidunderlig!“ forsikret Sir Ralph. „Hvem roper hurra for Kerrs motorer?“ spurte Tony. „La gaa!“ ropte Jack. Og dermed satte de i et egte Sandholme-hurra.

HJØRDIS. Lad være; men du kan det ikke! Hindre mig vil du; det lykkes ej; endnu før kvæld skal Gunnar og Dagny vide alt. SIGURD. Ha, det gør du ikke. HJØRDIS. Det gør jeg! SIGURD. Da måtte jeg kende dig ilde; højsindet tyktes du mig før at være. HJØRDIS. Onde dage føder onde tanker; for stor er den lid, du har sat til mig.

Advokat Repin. Kort efter afrejste Zina og Vasily Verbitzky til Dubravnik, og nogle faa Dage senere meldte et Brev, at de var ankomne i god Behold.

Thi i slige Fortrin kunde Ingen hamle op imod den gode gamle underlige Emigrant, Hertugen af Montbrillant en Figur, der ikkun fandt i det hele Frankerige i hans eget Speil sin Lige: klædt, staffert, Frisuren reist som for hundred Aar tilbage som om fra Regentens Dage kommen var igjen en Geist.