United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Det var ikke rimelig, lille Jenny, at du skulde kunne forstaa det.» Han saa ind i hendes ansigt med et besynderlig sykt smil. «Ser du der var jo nok en tid, da jeg trodde paa mit eget talent paa sæt og vis. Men aldrig saa ubetinget, at der ikke var en liten nagende tvil.
„Ved Jupiter!“ utbrøt Dale, „dette er imponerende. Hvis vi kan omgjøre denne flyvemaskinen til en virkelig praktisk passager-befordrer da vil du minsandten snart kunne flotte dig med et hus i Park Lane, Kerr!“
Nu! for mine Landsmænds Skyld, at ei Skam paa dem skal falde og I Uslinger dem kalde, vil jeg Aarsagen berette, aabne jer min Kummers Byld. Dog, Kaptain, først siig mig dette: ejer Selv De Børn derhjemme? Naar saa er, da vil det blive idetmindste let for Dem mig den Svaghed at tilgive, at jeg ikke kunde hemme Taaren, som sig trængte frem.»
Da jeg skrev og bad dig komme op til mig igaar, saa vilde jeg sagt det. Men jeg kom ikke til » Hans ansigt var blit stengraat: «Jeg forstaar. Men gud i himmelen barn, hvor vondt du maa ha hat det » brøt han pludselig ut. «Ja,» sa Jenny rolig. «Mest for din skyld, Gert. Jeg ber dig ikke om at tilgi mig » «Du mig? Aa du store gud kan du tilgi mig , Jenny for jeg ante, at denne dag maatte komme »
Jeg kunde hade ham ! FURIA. Har han besluttet at sætte snart i værk det djærve forsæt, han længe næred? CURIUS. Kender du ? FURIA. Det hele. CURIUS. Så véd du da vel og at han har stillet sig forrest i det vovelige forbund? Dog, jeg besværger dig, spørg ikke mere om Catilina! FURIA. Svar mig kun på et ; det er mit sidste spørgsmål. Går du med ham? CURIUS. Han er mig som en kærlig fader Han?
Fyrvogteren kunde meddele, at det var bugserbaaden «Styggen» af Bergen, som havde staaet sydover, og den havde undladt at svare da den blev praiet. Fyrvogteren havde kjendt den paa hosten dens; han kunde ikke sige, hvor den skulde hen; men han var villig til at sætte sin sjæl i pant paa, at den ikke havde rene papirer. Paa toldkutteren holdt de skibsraad. Den hele historie lugtet raaddent.
Nej, stop! sagde jeg. Og for rigtigt at plage mig selv, rejste jeg mig atter op og tvang mig til at blive stående, og jeg lo ad mig selv og gotted mig over min egen Forkommenhed. Endelig efter flere Minutters Forløb gav jeg mig ved et Nik Tilladelse til at sætte mig; endog da valgte jeg den ubekvemmeste Plads på Trappen. Herregud, det var dejligt at hvile!
Nej De har ret; da var det børneværk; men De har vakt mig til et bedre virke; midt indi stimlen står den store kirke, hvor sandheds røst skal runge ren og stærk.
SENDEBUDET. Jeg har befaling at byde eder til gæst i kongens gård. Han skænker eder sit venskab som før, og rige forleninger dertil. GUDMUND. Signe! SIGNE. Gudmund! GUDMUND. Men så sig mig da ? SENDEBUDET. Eders avindsmand, kansleren Audun Hugleiksøn er falden. GUDMUND. Kansleren! SENDEBUDET. For tre dage siden mistede han hovedet i Bergen.
Jeg lod som intet var hændt, bredte igen Tæppet over Sengen, glatted det godt ud, som jeg plejed, og forsøgte at udslette ethvert Spor af min sidste Handling. Jeg kunde umuligt have været ved min fulde Forstand i det Øjeblik, da jeg fatted Beslutningen om at begå denne Kæltringstreg; jo mer jeg tænkte herpå, des urimeligere forekom det mig.
Dagens Ord
Andre Ser