United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Borte i døren sa hun med en liten bedrøvet barnestemme: «Jeg ønsker saa forfærdelig, at Lennart og jeg kunde bli lykkelige, du!» Gert og Jenny gik side om side nedover den skraanende sti under de magre grantrær. Han stanset engang og plukket nogen fortørkede smaa jordbær, sprang efter hende og puttet dem i hendes mund.
Nede ved Døren, hvor mit Rum var tapetseret med gamle Numre af »Morgenbladet«, kunde jeg så tydelig se en Bekendtgørelse fra Fyrdirektøren, og lidt tilvenstre derfra et fedt, bugnende Avertissement fra Bager Fabian Olsen om nybagt Brød. Straks jeg slog Øjnene op, begyndte jeg af gammel Vane at tænke efter, om jeg havde noget at glæde mig til idag.
Jeg gjorde et Slag henimod Døren og vendte atter tilbage til Disken, som om jeg havde glemt noget; jeg mente at skylde ham en Forklaring, en Oplysning, og jeg gav mig til at nynne, forat gøre ham opmærksom. Da tog jeg Blyanten i Hånden og holdt den ivejret.
Om eftermiddagen var hun paa atelieret, og saa banket det paa døren. Da hun aapnet, blev hun grepet og knuget og kysset av en mand, som stod ute i loftsgangens mørke. «Helge!» Hun jublet. «Helge, Helge faa se paa dig. Aa men som du skræmte mig, stygge gutten! Aa faa se paa dig Helge er det ordentlig og rigtig dig da ,» hun nappet av ham reiseluen.
»Jeg mener en halv Øl, eller hvad De vil . . . . af mig . . . . atpå . . . . dersom De vil . . . .« »Nej, mange Tak!« svared jeg. »Ikke nu. Jeg skal komme igen en anden Gang.« Hun trak sig tilbage og satte sig indenfor Disken; jeg så blot hendes Hoved. Hvilket underligt Menneske! Da jeg blev færdig, gik jeg med en Gang til Døren, jeg følte allerede Kvalme. Jomfruen rejste sig.
De hørte alle tre en støi som kom fra det indre av aeroplanet. Longley syntes det hørtes som om døren ut var blit heftig skjøvet tilside. Uten et ord vendte han sig om og løp gjennem gangen som førte til salongen. Da han var kommet saa langt, at han kunde se døren, blev han staaende stille, aldeles forvirret ved hvad han fik se.
Ha, hvor seer Kirkens Blyspiir liigblegt ud imod Røgen, der kneiser bag det, mørk, tæt, ubevægelig som et Bjerg, eller imod Luespiret, der skyder sig op af Ghoret stedse højere, prægtigere og dristigere? Ve! det skriger derinde, Kirken maa være fuld af Qvinder og Børn. Wallonerne kjæmpe med hverandre i Døren om Byttet indenfor.
Om jeg ikke havde begået den beklagelige Tankeløshed at lægge min Lommebog hjemme! Om jeg ikke måtte have den Ære at bringe Hr. Statsråden tilsengs? Og i yderste Alvor, med mange Ceremonier gik jeg hen til Briksen og lagde mig. Det var nu bleven så lyst, at jeg kunde nogenlunde skimte Cellens Omrids, og lidt efter kunde jeg se det svære Håndtag i Døren.
Jeg gik bestemt og fast i Sind ud af Forstuen, opad Trapperne til anden Etage og trådte ind i mit gamle Værelse. Styrmanden var der jo ikke, og hvad var der så ivejen for, at jeg kunde sidde her et Øjeblik? Jeg skulde ikke røre nogen af hans Sager, jeg skulde slet ikke bruge hans Bord engang, men slå mig ned på en Stol ved Døren og være glad til. Jeg folder heftigt Papirerne ud på mine Knæ.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg løj. Min Tanke flagred opløst om og gav mig flere Indfald, end jeg skøtted om; jeg hitted dette fjærntliggende Navn i Øjeblikket og slynged det ud, uden nogen Beregning. Jeg løj uden Nødvendighed. »Bestilling?« Dette var at sætte mig Stolen for Døren. Hm. Bestilling! Hvad var min Bestilling?
Dagens Ord
Andre Ser