United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !
Med ét blusser hun og blir forunderlig skøn, jeg ved ikke hvorfor, måske af et Ord, hun hører af en forbigående, måske blot af en stille Tanke hos hende selv. Eller skulde det være fordi jeg berørte hendes Arm? Det høje Bryst bølger heftigt nogle Gange, og hun klemmer Hånden hårdt om Parasolskaftet. Hvad gik der af hende?
Som kompagnon? WERLE. Ja. Vi behøvte jo ikke stadig at være sammen for det. Du kunde jo overtage forretningerne her i byen, og så flytted jeg op til værket. GREGERS. Vilde du? WERLE. Ja, ser du, jeg er ikke længere så arbejdsfør, som jeg tidligere var. Jeg blir nødt til at skåne øjnene, Gregers; for de er begyndt at bli' noget svage. GREGERS. Det har de jo altid været. WERLE. Ikke som nu.
„Hør her, gutter,“ avbrøt han, „jeg maa i eftermiddag bile over til Sir Ralph Girdlestone paa Girdlestone Hall. Han kjendte min far meget godt, og jeg har flere ganger truffet ham ved flyvninger; han er meget interessert i luftsporten, uagtet han aldrig selv har fløiet. Nu har han skrevet og bedt mig komme over og spise middag hos sig paa sit gods; det blir en tur paa en 20 km. Jeg vet ikke om det er noget specielt han vil mig; men det er ikke utelukket at han tænker paa at kjøpe et aeroplan. I
HJALMAR. Det stinger mig som en kniv igennem hjertet, når jeg tænker på, at det skal bli' så ringe; bare en liden festlig tilstelning inde på loftet HEDVIG. Å men det blir just dejligt, det! RELLING. Og vent så bare til den mærkelige opfindelsen kommer til verden, Hedvig! HJALMAR. Ja da da skal du se! Hedvig, jeg har besluttet at sikkre din fremtid. Du skal få det godt så længe du lever.
Lennart sier forresten, han vil helst ha en liten Cesca til, men det er bare for at ha trøstet mig paa forhaand, hvis det skulde bli slik, for jeg er viss paa, igrunden vil han helst ha en søn, men du vet, blir det pike, saa blir vi vel like glad i hende og desuten, har vi først en, kan vi jo nok faa flere.
«Tænk at det gror her, hvor slik en masse mennesker gaar og traakker op og ned.» «Aajaa det yrer frem nogenting her, overalt, bare der er noget jord mellem to stener. De skulde set i vaares, paa taket under der vi bor. Der gror et litet fikentræ ogsaa imellem takstenene. Cesca er saa bekymret for det, om det greier sig over vinteren og hvad det skal leve av, naar det blir større.
Fabriken og pipen staar aldeles rødt. Og saa er det efter saan en het dag, da man ikke ser fjeldene for dis, men bare nogen hvite sneblikt høit oppe i det tunge, metalagtige blaa. Og saa skyer der er store skyer oppe over sneen. Det er vakkert jeg skal be Jenny vise Dem det.» «Kan vi ikke faa litt vin her,» spurte han. «Det blir snart koldt men litt kan vi nok sitte.»
«Ja nu er jeg jo rigtignok av den mening, at man i regelen kan takke sig selv for al motgang i sidste instans da.» Gram smilte. «Men at man som oftest ogsaa vil være istand til selv at utdra aandelige værdier av sin ulykke .» «Jeg er enig med dig i det første. Og i det sidste. Men bare saafremt ulykken ikke bestaar i, at ens selvagtelse blir forringet.»
WERLE. Du mener kanske, at fotograf Ekdal er den mand, at han vilde takke dig til for en slig venskabstjeneste? GREGERS. Ja! Den mand er han. WERLE. Hm, vi får se. GREGERS. Og desuden skal jeg bli' ved at leve længer, så må jeg se at finde helsebod for min syge samvittighed. WERLE. Den blir aldrig frisk. Din samvittighed har været sygelig lige fra barneårene.
Kerr plystret, og hans rynkede ansigt blev et eneste smil: „Det var ikke daarlig,“ mumlet han. „Med andre ord en verdensomflyvning? Det var noget for mine motorer at prøve sig paa.“ „Det næste spørsmaal blir nu hvor snart vi kan faa aeroplanet færdig. Hvad sier De til det, Dale?“ spurte Sir Ralph. „Det spørsmaal kan Kerr og Longley bedst svare paa. Hvordan er det med selve motorerne, Kerr?“
Dagens Ord
Andre Ser