United States or Ghana ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Ja,“ svarede hun, „ogsaa jeg har hørt meget om Dem, men fra mange forskellige Sider, saa mit Indtryk af Dem har den Fordel ikke at være ensidigt.“ Andrey begyndte nu at spørge hende om, hvad hun især beskæftigede sig med, om hendes politiske Anskuelser og Interesser.
»Godt!« sagde Saksen og begyndte igen på sine Aviser. Jeg syntes, at han tog det lidt for roligt, men sagde intet, nikked blot lidt ligegyldigt til ham med Hovedet og gik. Nu havde jeg Tiden for mig. Om det blot vilde klarne op! Det var et rent elendigt Vejr, uden Vind og uden Friskhed; Damerne brugte for Sikkerheds Skyld Paraplyer, og Herrernes Uldhuer så flade og triste ud.
Samtidig gav han med pisken storfyrstens hest et slag, som sendte den i rasende galop ind i bøffeldriften, bare ti fot fra en av de største oksene. Skyt nu, ropte Buffalo Bill. Storfyrsten skjøt, og bøffelen veltet sig i sit blod paa marken. Til Bills store forbauselse holdt storfyrsten straks inde, kastet geværet fra sig og begyndte ophidset at vinke med hatten til de russiske officerer.
Derpaa begyndte han igjen at vinke, og vilde øiensynlig at nogen fra aeroplanet skulde komme ned til ham. „Godt, naar ikke bjerget vil gaa til Muhammed, saa “ begyndte Longley, og smilte først, men blev saa litt alvorlig: „Dette kunde jo være et bud til os fra byen fra de andre. Og kanske den fyren der er mistænksom og ikke tør nærme sig aeroplanet. Tror du ikke vi maa undersøke dette, Kerr?“
I det fjerneste Hjørne af Stuen opdagede Andrey Tania, og til sin egen Forbavselse følte han nu, da han stod Ansigt til Ansigt med hende, ingen Forvirring, men kun en dyb, stille Glæde over Gensynet. Da alle var til Stede, begyndte Forhandlingerne uden nogen som helst Indledning.
Han brød sig slet ikke om at Trumpen begyndte at brøle om «hjælp» alt det han orket. Dick kastet et foragtelig blik udenbords. «Lad ham gaa tilbunds. Det er jo bare en søndfjording,» sagde han ligegyldig. «Aa, Gud bevare mig arme synder,» stønnet han. «Træk mig op. Jeg klarer ikke at holde mig oppe længere nu.» «Aa jo da.
Andrey begyndte at tale om den lille Fortælling, hun havde læst. „Den maa vi anbefale vore Venner!“ sagde han. „Jeg véd ingen anden Historie, der til den Grad egner sig til at bringe Bevægelse iblandt vore Arbejdere. Vi maa ubetinget indlemme den i Ligaens faste Bibliotek!“ „Jeg skal tale til Helene derom, første Gang jeg træffer hende.“
Da jeg havde drukket lidt Vand og i al Stilhed fået Døren åbnet, gik jeg også straks ud, idet jeg frygted for at træffe min Værtinde påny. En og anden Konstabel, som havde våget Natten ud, var det eneste levende, jeg så i Gaderne; lidt efter begyndte også et Par Mænd at slukke Gaslygterne omkring. Jeg drev om uden Mål og Med, kom op i Kirkegaden og tog Vejen ned til Fæstningen.
Mit Navn var det og det, jeg havde været så fri at sende ham en Ansøgning, jeg vidste ikke, om det havde nyttet mig noget? Han gentog mit Navn et Par Gange og begyndte at le. »Nu skal De se!« sagde han og tog mit Brev op af sin Brystlomme. »Vil De bare behage at se, hvorledes De omgåes Tal, min Herre. De har dateret Deres Brev Året 1848.« Og Manden lo af fuld Hals.
Dette var mere, end Tania kunde holde ud; hun rejste sig med et Sæt og sagde med en af Vrede dirrende Stemme: „Nej, Andrey, nu kan det være nok!“ Ogsaa han var sprunget op og stod og støttede sig med den ene Haand til Bordet, hans Ansigt var blegt og havde et lidende, sørgmodigt Udtryk. „Sig mig dog, Andrey,“ begyndte hun, „hvorfor har du i den senere Tid været saa forandret over for mig?
Dagens Ord
Andre Ser