United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !


Lad mig se, du klæder dig i din bedste stads, vore gæster kan sige: lyksalig hun, som fik Bengt Gautesøn til husbond. Men nu jeg ud i madburet; der er fuldt op at tage vare idag. Når jeg ser ham herinde, det er mig som blodet holdt op at rinde; det er som en kold, en knugende magt havde sig rundt om mit hjerte lagt. Jeg er hans viv! Hvorlænge varer et menneskes liv?

Da han atter kunde skelne noget for Taagen, der et Øjeblik havde dugget hans Øjne, saa han, at der midt paa Vejen var noget galt paa Færde. Det var en Mand, der blev ført bort af to Politibetjente. Til sin store Forbavselse genkendte Andrey i Arrestanten den Bondemand, der for lidt siden havde givet Historien til Bedste om den gule Kat og Forvandlingen.

Og det er en flammende Fakkel, som vi har kastet ind i Hjertet paa Rusland. Ingen kan forudsige Fremtiden, og ingen er ansvarlig for, hvad den bærer i sit Skød. Vi kan kun gøre vort Bedste for Øjeblikket, og de Eksempler, vi har aflagt paa, at der staar Mænd bag Revolutionen, kan aldrig være helt frugtesløse.

SIGURD. Men hør dog først ØRNULF. Nej, siger jeg! Selv jeg fremme min ret; lad lykken råde. Vennesæle råd er det Sigurd giver, men vil du fremme din ret efter bedste evne, kan jeg råde bedre. Regn aldrig bøder længe Hjørdis har noget at sige; men hævn kan du , ifald du vil lyde mig. ØRNULF. Hævn? Hvad råder du da til? SIGURD. Til ondt, det ser jeg nok! Hør ikke ham!

Vi holdt udgangskvæg sammen en holme tæt under land; Gunnars folk tog mine bedste okser bort, og en af mændene skældte mig for en træl; bar jeg våben ham og fældte ham. ØRNULF. Det var lovlig gerning. KÅRE. Men nu imorges kom hans karle mod mig med ufred; lykken var mig god, jeg blev varslet itide og slap bont; dog, stakket frist kan jeg vente, for mine avindsmænd leder om mig.

Her gården nok folk have en søvn som bjørnen ved juletider. NILS LYKKE. Takker Gud! En god samvittighed er den bedste hovedpude, véd I vel. NILS STENSSØN. Ja, det være; for alt hvad jeg hamred og dundred, NILS LYKKE. slap I dog ikke ind? NILS STENSSØN. Truffet et hår.

En mor tvilte ikke paa, at hun elsket sit barn, ikke paa, at hun vilde det det bedste og handlet til dets vel, ikke paa, at det holdt av hende igjen. Og saa rikelig er naturens naade mot mødrene, at det er mot barnas inderste instinkt at betro sine bitreste og ulægelige sorger til mor. Det er ikke stort andet end sygdom og pengesorger, de faar vite om.

Hun stelte med Jenny, og hun klappet hendes magre, klamme hænder med sine tykke, varme. Og hun formante. Det var guds vilje, og det var kanske det bedste baade for gutten og for frøkenen.

Det var et Værelse i anden Etage, i det bedste Gæsteværelse, jeg sad og gjorde disse Forsøg. Jeg var forbleven uforstyrret deroppe, siden den første Aften, da jeg havde Penge og kunde klarere for mig.

Selv når jeg havde den bedste Anledning til det, beholdt jeg ikke mit gode, varme Logi; jeg blev stolt, sprang op ved det første Ord og var Karl for min Hat, betalte Tikroner tilhøjre og venstre og gik min Vej . . . . Jeg gik skarpt i Rette med mig selv, fordi jeg havde forladt mit Logi og atter bragt mig i Omstændighed. Forresten gav jeg den lysegule Fan altsammen!