United States or Bosnia and Herzegovina ? Vote for the TOP Country of the Week !
RELLING. Og så har du din flinke kone, som lunter så lunt ud og ind på filtsko og vagger i hofterne og hygger og steller for dig. GINA. Å sid nu ikke der og ressensér om mig. RELLING. Og så din Hedvig, du Ekdal? Barnet, ja! Barnet først og fremst. Hedvig, kom hid til mig. Å nej, du skal ikke sige noget, far!
Og hun la til, hastig og forklarende: «Jeg maa gjøre færdig billederne mine paa atelier, ser du.» «Jamen » moren saa ganske forfærdet ut. «Du blir vel boende hjemme, Jenny?» Jenny svarte ikke straks. «Jeg synes ikke, det gaar an, barnet mit,» sa moren. «En ung pike kan ikke bo alene paa atelier.» «Nei du vet, jeg kan bo her,» svarte Jenny. Hun tok frem fotografiet av Helge, da hun blev alene.
Gud velsigne og bevare barnet og dig; al lykke i verden ønsker jeg over dig og over det. Jeg holder saa usigelig meget af dig, du lille Jenny, som var min engang. Din hengivne Gert Gram. Men Jenny blev boende hos frau Schlessinger. Der var billig og hun visste ikke, hvor hun skulde gjøre av sig heller.
Jeg tror jo, det vil bli en lykke saa stor, at jeg ikke rigtig kan forestille mig det nu. Et levende litet menneske, som bare hører mig til som jeg skal elske og leve for og arbeide for. Hører du jeg tænker jo sommetider, at da først blir der mening med mit liv og mit arbeide. Tror du kanske ikke, at da skal jeg kunne skape mig et navn, som er godt nok til barnet mit, Gert.
GULDSTAD. Å, jeg har nok mærket, at han så stilt har ruget over værket. Hvem skulde tænkt, at Svanhild var så slu? GULDSTAD. Vel; det skal prøves. FRU HALM. Nu straks på stedet? GULDSTAD. Ja, og eftertrykkeligt. Gud være med Dem! Tak, det kan behøves. Hvad udfald sagen får, blir barnet lykkeligt. Det er vel knapt med tiden? FALK. Et kvarter, så går jeg. GULDSTAD. Der behøves ikke mer. Farvel!
Men det var ingen gammel Josef, og Maria var ingen jordfremmed himmelbrud . Det var en kraftig middelaldrende haandverksmand og hans unge kone, og barnet var deres begges lyst og glæde . Om kvelden skrev hun til Gert Gram. Et langt brev, ømt og bedrøvet men det var et farvel for bestandig. Dagen efter løste hun billet direkte til Florens.
Jenny følte sig voksen med et med sympati baade for moren og Berner, og hun trøstet ham veslevoksent: «Jamen du vet da, det pleier at gaa godt. Jeg synes da næsten aldrig de dør av det, du.» Allikevel hadde hun graatt av forlatthet, da hun saa sin mor med det lille nye barnet, som tok al hendes tid og al hendes omsorg.
Og saa faar hun uheldigvis tak i en klods, som faar hende i omstændigheter og er gammeldags og vil, de skal være gift aldeles umoderne og forlanger, hun skal passe barnet og huset .» «Du kan jo ikke vite det kan nu ogsaa tildels være Paulsens skyld at hun løp fra ham .» «Javel var det hans skyld.
Hun vil holde koncert i Kristiania næste høst og se at faa sanginformationer. Det kan hun jo da ikke med barnet hvis hun ikke havde været gift staklen.» «Neinei. Kanske. Men det er ækkelt allikevel. Jeg har ikke sympati for frie forhold, hvis De mener, folk indlater sig med hinanden, skjønt de forutsætter, de blir lei hinanden.
Beretningen om den forlorne søn viser os +Guds store naade imot et ulydig barn+. Han talte først om Guds naade imot barnet hjemme i faderhuset. Hvor stort at Herren tok os til barn i daaben, og hvor godt vi hadde det mens vi stod i vor daabspakt var hjemme hos den himmelske far.
Dagens Ord
Andre Ser