United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Vi kørte altsaa forbi Huset, og da vi var komne lidt hen i Gaden, overlod jeg Vognen til min Kammerats Omsorg og gik den anden Vej, neden om, langs med Floden, hen til Stedet. I
Den ene Herrens tjener efter den anden var kommet og hadde arbeidet i menigheten, og arbeidet var lykkedes baade i det materielle saavel som i det aandelige. Alt fordi at Gud har været eders bolig.
Stolt og oprejst står den ene, og den anden lænes til bordet, hvor de tykkes spille et forborgent brikkespil. Brikker bytter de og flytter om fra sted til sted; da er spillet tabt og vundet, og i jorden synker ned hun, som spillet tabte, kvinden med det lyse smil; og de smykte børneklynger viger bort med il.
»Jeg mener en halv Øl, eller hvad De vil . . . . af mig . . . . atpå . . . . dersom De vil . . . .« »Nej, mange Tak!« svared jeg. »Ikke nu. Jeg skal komme igen en anden Gang.« Hun trak sig tilbage og satte sig indenfor Disken; jeg så blot hendes Hoved. Hvilket underligt Menneske! Da jeg blev færdig, gik jeg med en Gang til Døren, jeg følte allerede Kvalme. Jomfruen rejste sig.
«Jeg er ikke bedrøvet,» sa han sagte. «Ja De har jo skjønt det hadde det været for en maaned siden saa . Hun var saa søt, varm og fortrolig mot mig engang. Jeg var ikke vant til slikt. Jeg tok det som naaja, Aufforderung zum Tanze. Men nu . Jeg synes, hun er søt. Men det gjør mig ingenting, om hun danser med en anden.»
Men pludselig afbrødes deres Samtale ved, at en Stemme fra den anden Del af Rummet raabte: „Andrey, Andrey!“ De to halvsovende Skildvagter fo’r i Vejret, og alle Hoveder vendte sig i Retning af den, der havde raabt; Varia stod stiv af Skræk. I Afdelingen lige over for stod en Fange og vinkede ivrigt ad Andrey, som nu gik over Gulvet hen til ham. „Hvad? Mitia? Er det dig? Hvorledes kommer du her?“
Og saa sa han, gi mig laanesedlen og pengene, pusen det kaldte han mig altid. Jeg gav ham det jeg trodde jo, han vilde løse det ut, og jeg sa, han maatte ikke jeg var forfærdelig rørt da ser du. Jeg kan ordne det paa en anden maate, sa Hans, og saa tok han det og gik. Jeg sat oppe hos ham og ventet aa jeg var saa rørt, for jeg visste, han maatte ha de pengene.
Den anden, en ung, kraftig Mand paa treogtyve Aar, ved Navn Sazepin, var en af Davids Med-Sammensvorne; han havde beklædt en underordnet Stilling i et Linieregiment, men var efterhaanden bleven saa mistænkeliggjort, at Ligaen mente det var bedst, at han „forsvandt“ en Tid.
„Det er en anden Sag,“ sagde David. „Min er ingen Tro, men en Fremtids Vision, baseret paa et solidt Fundament af faktiske Kendsgerninger.“ „Den samme Sauce, min kære Ven, kun i en lidt nyere opspædt Form,“ svarede Andrey. „Heller ikke du kan lade være med at idealisere, hvad du holder af; kun gaar dine Interesser i en anden Retning. Vi er stærkt knyttede til vort Folk, det er du ikke.“
Enhver af dem skyndte sig med at aabne sit Pas for at lære det Navn at kende, under hvilket han skulde bringes over paa den anden Side. Det gav et Sæt i Sazepin, og han raabte vredt hen imod Smugleren: „Hvad er det for noget Kludder? Det er jo et Pas for en Dame!“ „Det er sandt nok,“ svarede Samuel roligt, „men hvad gør det?“
Dagens Ord
Andre Ser