United States or Afghanistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Havde han hvisket disse ord i den lønligste krog, milevidt fra Østråt, jeg havde hørt dem alligevel! Hvor jeg hader ham! Hvor jeg altid har hadet ham, denne Nils Lykke! Ingen anden mand er som han, siges der. Med kvinder leger han, og træder dem under sin fod. Og det er til ham , min moder tænkte at byde mig frem! Hvor jeg hader ham! De siger, at Nils Lykke er anderledes end andre mænd.
GINA. Men sig mig nu, Ekdal, hvad havde der ble't af dig, hvis du ikke havde fåt en slig kone, som jeg? HJALMAR. En slig ! GINA. Ja, for jeg har da altid været ligesom lidt mere kontant og suffisant end du. Nå, det forstår sig, jeg er jo også de par år ældre. HJALMAR. Hvad der var ble't af mig! GINA. For du var da på alskens gale veje, den tiden du traf mig først; det kan du vel ikke nægte for.
Men Andrey vidste, at de lige saa godt kunde falde paa at arrestere Halvdelen af Byens Indvaanere som at antage disse to glade og nydelige unge Herrer, der kørte forbi i Drosken, for mistænkelige Individer, og det fornøjelige ved Sagen fik ham ganske til at glemme den virkelige Fare, som altid laa paa Lur efter dem.
Pastor Skarping holdt liktalen. Hans tekst var: „Vel du gode og tro tjener; du har været tro over det lille. Jeg vil sætte dig over meget. Gaa ind til din Herres glæde.“ Matt. 25, 23. „Disse ord er det vidnesbyrd som Herren gav den tjener som kom tilbake med sine talenter. Døden minder os altid om regnskap og opgjør. I opgjørets stund blir det spørsmaal om hvad Herren sier om os.
«Træffer jeg den slampen nogengang,» sa Heggen, «saa skal jeg vel altid finde paa et paaskud til at gi ham saftig juling.» Helge Gram sat og ruget over de norske aviser en eftermiddag nede i foreningen. Alene i det skumle læseværelse. Saa kom frøken Jahrmann. Helge reiste sig og hilste. Hun gik like bort og rakte ham haanden smilende: «Kjære, hvordan lever De?
Hvisked saa til Mary Ann: «Skynd dig, Kjære, hvad du kan! Baaden ligger alt paa Vandet. Før vi række Kirkelandet kunde det alt sammen ringe.» Derpaa vendt til mig: «Min Ven, følg os eller bliv igjen. Men for Os Vi maae afsted. Thi fra Herrens Huus histover, hvorfra Kaldelsen nys lød, altid vi tilbagebringe til vor syge Sorg, der sover i Naturens milde Skjød, himmelsk og balsamisk Fred.»
Vinden tiltok foruroligende, og endnu var han over 1000 fot oppe i luften. „Disse vindkastene øker snart til en 20 meter pr. sekund,“ sa en mekaniker, og saa tydelig forskrækket ut efter at ha betragtet vindmaaleren. De andre stod tause. De visste de stod like overfor den fare som altid truer flyveren, naar en storm opstaar mens han er i luften. Nu begyndte ogsaa Dale at forstaa faren.
Men Jenny snakker med mig om det hun sier, det eneste uoprettelig vonde, vi kommer ut for har vi altid forskyldt selv. Og hvis man ikke kan traene sin vilje til at beherske sine stemninger og drifter og denslags, sier hun hvis man ikke længer er herre over sig selv, gjør man bedst i at skyte sig, sier Jenny.»
Jeg havde tilsidst søgt en Plads som Regningsbud, men var kommet forsent; desuden kunde jeg ikke skaffe Sikkerhed for femti Kroner. Der var altid et eller andet til Hinder. Jeg mældte mig også til Brandkorpset. Vi stod halvhundrede Mand i Forhallen og satte Brystet ud, forat give Indtryk af Kraft og stor Dristighed.
Ingen Præst eller Øvrighedsperson var til Stede ved den Anledning; de tilkendegav simpelthen deres Beslutning for Vennerne, saadan som man altid plejede at gøre i den Verden, de tilhørte.
Dagens Ord
Andre Ser